Pas på i trafikken: Det er højsæson for at ramme en hjort

Opkald om påkørte hjorte stiger drastisk fra slutningen af april. Der bliver påkørt 15.000-20.000 hjorte om året

Det er farligt at være hjort i Region Midtjylland. Her er antallet af påkørte hjorte højest i hele landet.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i alt 8.653 henvendelser i 2017 om påkørte hjorte i trafikken.

- Faktisk bliver der påkørt langt flere. De tal, som vi har, er dem, der bliver ringet ind med til dyrenes vagtcentral, hvor dyret har brug for hjælp. Så derudover bliver der påkørt en del, som dør direkte ved påkørslen, eller hvor folk vælger ikke at ringe. Det er formentlig oppe omkring 15.000-20.000 om året, siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter en periode med lav aktivitet i februar og marts viser Dyrenes Beskyttelses statistik, at antallet af opkald om påkørte hjorte stiger drastisk fra slutningen af april.

 

Skoven opdeles

Udover nye lam i trafikken, stiger råbukkenes aggressionsniveau også i marts og april og fortsætter henover sommeren.

De 'hævder revir', som betyder, at de fastslår opdelingen af skoven mellem bukkene. Opdelingen af skoven er indledningen til parringssæsonen, der starter i slutningen af juli og frem til august.

- Foråret er en tid med en hulens masse aktivitet hos rådyrene. Bukkene bliver mere aggressive og hævder revir, hvilket ofte resulterer i, at andre bukke jages væk. Det betyder, at nogle af bukkene flytter en del rundt og må krydse vejene, siger Michael Carlsen.

- Derudover er april til juni også perioden, hvor råerne føder nye lam, og derfor skubbes de nu knap ét år gamle lam ud, hvor de skal stå på egen klov. Det betyder en masse uerfarne rådyr-teenagere, som skal finde nye steder at være i terrænet, siger Michael Carlsen.

 

Mest aktive i skumringen

En køretur i skoven efter mørkets frembrud kan blive en ubehagelig oplevelse. 

- Vores statistik viser, at langt de fleste påkørsler af hjorte i april og maj sker efter kl. 21.00. Dyrene bliver aktive lidt før det bliver mørkt. De fortsætter med deres aktivitet til næste dag ved solopgang, siger Michael Carlsen.

Den almindeligste hjorteart i Danmark, rådyret, er ikke nødvendigvis et stort dyr. Det har en vægt op til 20-25 kilo, men kan stadig forårsage betydelig skade på både køretøj og passagerer.

Det er derfor sjældent kun hjorten, der kommer til skade, hvis man rammer sådan et dyr i trafikken.

Man ved ikke præcis, hvor mange rådyr, de er i Danmark.

- Et sjus er omkring 400.000, siger Michael Carlsen.

Gode råd

VIDEO: Efter en lang vinter kom køerne endelig på græs i weekenden. Her kan du se, hvordan de hoppede og sprang til den årlige 'Økodag' ved Sepstrup Vestergaard nær Them. Videoen er fra 15. april 2018.

 

auh

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

COVID-19 corona test forum horsens

Se tallene: Så mange nye er smittede i din kommune

AUH Danmarks bedste

play Universitetshospital opgraderer: Fast bemanding til covid-patienter

Coronatest Region Midt 20.08.2020

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus

efterlysning_roveri_randers (1)

15-årig overfaldet: Nu efterlyser politiet mistænkt for røveri

Skærmbillede 2020-12-04 kl. 13.01.54

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer