Pas på: Glatte veje fra morgenstunden
Der er en rigtig flot vinterdag i vente. DMI advarer dog om glatte veje fra morgenstunden
Vejene kan være særdeles glatte fredag morgen. Sådan lyder advarslen fra DMI.
- Der er 2-3 frostgrader, hvor det er koldest. Så der hvor der ikke er saltet, vil der være glatte veje, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Mogens Rønnebek.
Flot fredag med masser af solskin ☀️ Frem med solbrillerne 😎 pic.twitter.com/YPikwwITld
— DMI (@dmidk) February 24, 2017
Der er dog ikke kommet så meget sne i Østjylland som forventet.
- Der var for meget varme i luften, så noget af det kom som regn, siger Mogens Rønnebek.
Læs også
Han lover, at østjyderne kan se frem til en flot vinterdag.
- Det bliver en solskinsdag, hvor vi kommer vi op på 2-4 grader, så sneen smelter i dag og i løbet af weekenden, siger Mogens Rønnebek.