Pas på! Glatte veje flere steder i Østjylland
Kør forsigtigt mandag morgen
22. jan 2018, kl. 06:36
Mere end 30 dage gammel
Det gælder om at køre forsigtigt og holde afstand, hvis man bevæger sig ud i trafikken mandag morgen.
Vejdirektoratet melder nemlig om glatte veje flere steder i Østjylland.
Læs også
Snevejr har kurs mod Østjylland: Rammer os mandag
Særligt i Odder skal man vise påpasselighed på vejene, melder kommunen.
Der er dog stedvis rimglatte veje i det meste af Østjylland, melder Vejdirektoratet.
- Der kan være glatte veje, og det gælder om at køre efter forholdene og årstiden, siger Khuran Shahzad, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV2 ØSTJYLLAND.
Du kan selv følge situation på Vejdirektoratets trafikkort.