Pas på derude: Højsæson for påkørsler af råvildt

Et mildt klima øger antallet af råvildt-påkørsler i Østjylland

02:17

Der bliver påkørt rigtig mange stykker råvildt på de østjyske veje i øjeblikket.

De seneste tal fra Naturstyrelsen viser, at hundeeftersøgninger af påkørt råvildt i Østjylland er steget  med over 50 procent sammenlignet med året før. Det skyldes blandt andet et mildere klima.

- Bestanden af råvildt har det rigtig godt. Klimaet er blevet mildere over de senere år, og det betyder, at råvildt har langt bedre levevilkår, siger seniorrådgiver Morten Elmeros fra Institut for Bioscience til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Det er nemmere at få føde, og flere overlever vinteren. Samtidig er bilisterne blevet bedre til at indrapportere til Dyrenes Vagtcentral, når de rammer et dyr.

 

Og Kessy, der er fire år, oplever oftere end før at måtte forlade hundekurven med sin ejer for at søge efter påkørte dyr.

- Hvor eftersøgningerne førhen primært var koncentreret om jagtsæsonen forår og efterår, er de i dag spredt ud over hele året, fortæller Michael Ramlau, der altså oplever stigningen.

Læs også Ulve skræmmer ikke råvildt

Han har flere gode råd til bilisterne for at undgå påkørslerne.

- For det første skal folk respektere de skilte, der er sat op. Der er advarselstrekanter på de strækninger med mange påkørsler, siger Michael Ramlau og fortsætter:

- Og kører man langs beplantning og skove og så videre, så vær ekstra opmærksom.

I videoen ovenfor kan du se, hvordan hundefører Michael Ramlau og Sweisserhunden Kessy arbejder, når de er på eftersøgning efter råvildt. Det er blandt andet de to, der bliver tilkaldt, hvis man påkører et dyr og ringer til Dyrenes Vagtcentral på 1812.

00:17

VIDEO: Få gode råd til hvordan du undgår at påkøre råvildt på de østjyske veje.

Luk video