Pas på våde veje og ulykker i morgentrafik
Et voldsomt regnvejr har gjort vejene fedtede
16. nov 2015, kl. 06:01
Mere end 30 dage gammel
Efteråret er for alvor over os, og et voldsomt regnvejr har sammen med de mange nedfaldne blade gjort vejene ekstra våde og fedtede mandag morgen.
Vær derfor ekstra opmærksom på trafikken på ugens første arbejdsdag.
På motorvej E45 i nordgående retning mellem Skanderborg og Aarhus er der sket et solo-uheld, og en bil spærrer venstre spor lige efter afkørsel Aarhus S.
Politiet er på vej til stedet for at afskærme, men trafikken bevæger sig langsomt omkring den strandede bil.
Motorvej E45 er generelt plaget af ekstraordinært meget vand på kørebanen, og der kommer løbende meldinger om, at det påvirker trafikken.