Pas på når du hæver penge!
Fræk svindler på spil
En fræk svindler er på spil i Østjylland, manden der beskrives til at være mellem 25-30 år går målrettet efter folk, der hæver penge i hæveautomater. Siden torsdag har Østjyllands Politi modtaget tre anmeldelser.
Ved alle tre tricktyverier der er gået ud over kvinder, har fremgangsmåden nærmest været identisk. Med det samme offeret har tastet sin pinkod, har tricktyven placeret en avis hen over tasterne ved hæveautomaten, og efterfølgende haft adgang til at hæve automatens max beløb på 2000 kroner.
Første tricktyveri skete torsdag kl. 17.17 ved en hæveautomat på Rosensgade i Odder. Her ville en 62-årig kvinde ville hæve penge på sit dankort, da hun havde tastet sin pinkode lægger en fremmed mand en avis henover tasterne, og siger han skal læse avisen der.
I forvirringen dukker en medgerningskvinde op og får den 62-årige kvindes opmærksomhed, og manden kan afslutte den påbegyndte transaktion blot ved at trykke beløbet 2000 kroner og godkend.
Senere torsdag forsøger manden sig igen med sit svindelnummer, denne gang ved en hæveautomat på Frederiks Allé i Aarhus, her gør offeret en 22-årig kvinde dog modstand, og råber op om ham hvad han har gang i, da han igen slår til med avisen og placerer den over tasterne i automaten. Dette tricktyveri mislykkedes og den unge kvinde får afsluttet sin transaktion.
Søndag er manden på spil igen denne gang på Stjernepladsen i Aarhus. En 49-årig kvinde har netop tastet sin pinkode, da manden lægger en avis over hæveautomatens taster, hun beder ham om at flytte sig, mens han har blikket rettet mod kvindens dankort, og det forvirrer kvinden så meget, at hun ikke får afsluttet sin transaktion, og igen lykkedes det manden at hæve 2000 kroner.
- Ud fra gerningsmandens adfærd tyder meget på, der er tale om den samme mand, og vi formoder, det kun er et spørgsmål om tid, inden at han slår til igen, siger Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gerningsmanden beskrives til at være mellem 25 og 30 år, østeuropæisk af udseende, alm. til kraftig af bygning og 170 cm. høj.