WWF: Disse nye, eksotiske dyrearter kan klimaforandringer drive til Østjylland

Verdensnaturfonden forventer, at mange dyr vil søge nordpå i løbet af de næste år. Og det skal vi hjælpe dem med ved at lave mere natur, lyder det.

Det er ikke usandsynligt, at vi får hvidhajer i Danmark om 20-25, mener Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF. Hvidhajer, der har øgenavnet ​​​​'Dødens gab', kan blive op til otte meter lange. Foto: Andrew Fox/Ritzau Scanpix

Sommeren 2018 vil de færreste glemme. I Silkeborg nåede temperaturen op på 32 grader i juli. En sommer de fleste østjyder nok vil huske. 

Europæerne og danskerne svedte som aldrig før, og landbruget led under tørken.

Faktisk blev det den varmeste sommer i Europa i mere end 100 år, og året 2018 blev det varmeste i Europa nogensinde med 1,78 grader højere end normalt.

Biodiversiteten forandrer sig. Vi får flere og flere invasive arter, insekter og andet sydfra.

Lau Blaxekjær, forsker i klima og bæredygtig udvikling

- De forandringer skal vi vænne os til, og hvis ikke vi handler, kan det på sigt give store udfordringer for vores afgrøder i verden, siger Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet:

Men også herhjemme kan vi opleve store forandringer – ikke mindst i dyrelivet:

- Biodiversiteten forandrer sig. Vi får flere og flere invasive arter, insekter og andet sydfra. Fuglene ændrer deres mønstre, visse fiskearter kan flytte sig længere, og så så vi jo sidste år, at en så varm sommer har betydning for landbruget.

01:37

VIDEO: På trods af, at februar og marts var koldere end normalt, blev 2018 samlet set 1,78 grader varmere end normalt

Luk video

WWF ser tre scenarier

Hos Verdensnaturfonden arbejder man lige nu med tre forskellige scenarier for, hvad de højere temperaturer vil føre med sig.

Og ifølge Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF, er det ikke positivt, selvom det kan betyde nye og mere eksotiske dyrearter:

- Første del handler om det, der sker nede i syd og oppe i nord, for det er her, at temperaturstigninger betyder allermest. I Middelhavet forventer man, at 30 procent af dyrene vil forsvinde, og i nord vil eksempelvis isbjørnene gå på land, fordi der ikke er is, og de dermed har problemer med at jage sæler.

- Det andet er, at dyrene, og også planterne, vil bevæge sig mod nord. Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer mod nord. Og det vil vi også se i Danmark, hvor en del fuglearter, som vi ikke så tidligere, kommer herop.

00:53

VIDEO: Ifølge Boris Schønfeldt, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening, ser vi allerede nu forandringer i fuglelivet i Danmark. Video: Kasper B. Andreasen

Luk video

- Det tredje, og måske mest bekymrende, er, at temperaturerne også er med til at forandre naturens cyklus. Blomster og træer springer tidligere ud. Det er mange afhængige af. Eksempelvis insekter. Og hvis blomsterne kommer meget tidligt, ender det med, at der måske ikke er larver og dermed foder til fuglenes unger senere på året, siger Bo Øksnebjerg.

Læs også Rekordvarm sommer i Europa – blev den varmeste i mere end 100 år

- Lige nu kan vi jo faktisk stå og kigge på en sølvhejre, som er en relativt ny fugl for Danmark. Den er set første gang i 1952, ynglede for første gang i 2014, og i 2017 ynglede den i en mindre koloni i Vestjylland.

- Det er en fugl, som vi ikke er vant til at se, og som kommer fra det sydøstlige Europa, siger han.

Nye fugle er allerede i Vadehavet

På Rømø i Vadehavet kan man allerede nu mærke konsekvenserne.

Her har man med egne øjne kunnet konstatere, at fuglenes adfærd er ændret, fortæller Boris Schønfeldt, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening.

Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer mod nord. Og det vil vi også se i Danmark, hvor en del fuglearter, som vi ikke så tidligere, kommer herop.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF

Ifølge Boris Schønfeldt kommer sølvhejren, fordi mulighederne for at finde føde er større, og fordi den med klimaforandringerne har haft mulighed for at udbrede sit yngleområde.

- Selvfølgelig er det spændende at se de her fugle, og vi glædes ved at kunne se nye arter, men det vækker også bekymring, at vi kan se nye arter, der ikke bare er en strejfgæst, men som udvider sit område.

- Det vidner helt klart om en ubalance i naturen, når den pludselig indfinder sig her, hvor den ikke normalt gad være, siger Boris Schønfeldt.

Allerede nu ser vi forandringer i fuglelivet, ifølge Boris Schønfeldt, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening. Her ses sølvhejren, der er en relativt ny fugl i landet. Foto: John Larsen/DOF - Ritzau Scanpix

Hvidhajer i Danmark

Ifølge Bo Øksnebjerg estimerer EU, at hvis temperaturen stiger mere end 2,5 grader fra niveauet i dag, vil cirka 25 procent af alle dyre- og plantearter i EU forsvinde.

Men højere temperaturer betyder også, at dyr og planter vil flytte sig. De store pattedyr vil have det nemmere, men eksempelvis padderne vil få det svært, da de ikke på samme måde kan tilpasse sig.

I havene vil eksempelvis tunfiskene søge mod nord, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at vi om 20-25 år får hvidhajer i Danmark

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, WWF

- Og i Danmark, der som bekendt ligger i nord, vil vi måske opleve flere dyrearter, end vi har i dag. I havene vil eksempelvis tunfiskene søge mod nord, og jeg tror ikke, at det er urealistisk, at vi om 20-25 år får hvidhajer i Danmark, siger Bo Øksnebjerg.

Ifølge Lau Blaxekjær sker de store forandringer dog ikke kun i dyreriget. Også landbruget vil opleve store forandringer:

- Vi ser allerede en del konsekvenser rundt omkring i verden. Eksempelvis trænger saltvand ind i de kystnære marker, nogle oplever for meget tørke, og andre får for meget vand.

00:23

VIDEO: Ifølge Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, vil de stigende temperaturer forandre natur- og dyrelivet i Danmark.

Luk video

- Og om 50-100 år vil man i det område, hvor vi producerer store dele af vores fødevarer, ikke kunne producere det samme, som vi kan i dag, og så har vi et problem.

Lau Blaxekjær fremhæver, at de seneste to danske somre i Danmark har udfordret landmændene og afgrøderne. 2018 var rekordvarm, og 2017 var meget våd. Og det udfordrer afgrødernes cyklus, siger Lau Blaxekjær.

FAKTA: KLIMAAFTALEN I PARIS

  • 197 lande blev i december 2015 enige om klimaaftalen under COP21-topmødet i Paris.
     
  • Målet i aftalen er at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" 2 grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og 1,5 grader, hvis det er muligt.
     
  • De lande, som har forurenet mest, skal føre an i CO2-nedskæringerne, mens de ulande, som er nødt til at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger opfordres til "med tiden" at skære i forbruget.
     
  • Ifølge FN har 147 lande ud af de 197 underskrevet aftalen - herunder USA. 
     
  • Aftalen kan læses her.
     

Kilde: Ritzau og FN

Vi skal handle nu

Både Bo Øksnebjerg og Lau Blaxekjær giver skylden for de højere temperaturer til de drivhusgasser, som vi i årenes løb har lukket ud i atmosfæren. Primært fra afbrænding af olie, kul og gas.

Derfor håber de også begge to, at man med Parisaftalen, hvor en række lande er blevet enige om, at man skal arbejde mod en temperaturstigning på maksimum to grader, kan trække verden i den rigtige retning.

Læs også VIDEO: Museum sprætter stor brunbjørn op

Men det kræver tid:

- Vi bør handle virkelig hurtigt nu. Og vi bør gøre mange ting. Alle. Fra individ til politiker til direktør. Vi vil dog først se resultatet af vores handlinger om 100-200 år, fordi vi allerede har sluppet så mange drivhusgasser ud, siger Lau Blaxekjær.

00:53

VIDEO: I januar strandede en haj på Rude Strand ved Odder. Det var dog en fredelig småplettet rødhaj på en halv meter. En hvidhaj kan derimod blive op til 8 meter lang.  

Luk video

Og så skal vi hjælpe dyrene:

Vi bør handle virkelig hurtigt nu. Og vi bør gøre mange ting. Alle. Fra individ til politiker til direktør.

Lau Blaxekjær, forsker i klima og bæredygtig udvikling

- Vi bør tænke i nogle korridorer og områder, som de kan bevæge sig i. For lige nu har vi ikke så meget natur tilbage i Europa, og hvis man ikke kan løbe eller flyve så langt, så kan man ikke bevæge sig mod nord. Derfor skal vi have flere naturområder, siger Bo Øknsebjerg.

Ifølge TV 2 Vejret kan én af årsagerne til, at Europa er så meget varmere end eksempelvis den sydlige halvkugle være, at kontinentet består af meget land, der er lettere at varme op end vand.

Danmark havde i 2018 ifølge TV 2 VEJRET det næstvarmeste år siden 1873.