Vilde temperaturer: Tropenat efter årets hidtil varmeste dag

På Anholt holdt temperaturen sig over 20 grader hele natten

Det har været en usædvanlig varm nat ved de danske kyster, og på den officielle vejrstation på Anholt kom temperaturen ikke under 20 grader. Foto: Tina Simonsen / seerfoto

Mange har sikkert kastet sig rundt i sengen og sparket dynen ud over sengekanten, mens vinduerne har stået på vid gab. 

Især folk tæt på kysten i den nordlige og østlige del af landet.

Læs også Midt i tørken: Tirsdag kan ende med tordenvejr og skybrud

Det har nemlig være en usædvanlig varm nat omkring Kattegat og Østersøen.

På kattegatøen Anholt har temperaturen end ikke været under 20 grader i løbet af natten, og dermed har vi det, vi kalder en tropenat.

Efter en varm mandag nåede temperaturen aldrig under 20 grader på Anholt, og dermed blev det en tropenat. Foto: TV 2 Vejret

Bornholmerne har også været tæt på med 19,4 grader som det koldeste ved Hammer Odde og i lufthavnen lige uden for Rønne.

I København har man også svedt, for her har temperaturen ligget på mellem 18 og 20 grader en stor del af natten som det koldeste.

Lunt badevand giver lune nætter

Grunden til at vi kan have så varme nætter er, at vandet omkring os er er lunt.

I går, mandag, lå gennemsnittet på 20 grader for alle de strande, hvor TV 2 Vejrets badevandsmålere måler vandtemperaturen.

Læs også Badeforbud i Skanderborg - små børn er særligt udsatte

I kombination med en i forvejen varm luft efter årets hidtil varmeste dag mandag, var der tilstrækkeligt med varme tæt på kysterne til at holde temperaturen omkring 20 grader, når det var koldest.

Dagen i dag bliver igen lummervarm, og vi kan igen nå cirka 30 grader på de varmeste steder - og der kan komme et par tordenbyger hist og her. 

01:01

VIDEO: Der er mere varme - og måske regn - på vej til Østjylland. Se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.

Luk video