Vi har efterårsjævndøgn - i dag starter vinterhalvåret

Nu er det ikke længere kun kalenderen, der siger efterår, vejret viser det også

Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Efteråret er i mere end en forstand over os.

Vejret er på det seneste blevet helt efterårsagtigt. Ifølge kalenderen har det været efterår siden den 1. september, og nu er det astronomisk set også blevet efterår.

Læs også Havnechef revser lystbådeejere efter uvejr: - Det er jeres ansvar

Det blev det helt præcis søndag den 23. september klokken 03.54, hvor Solen stod i zenith over Ækvator.

Det skete i år over Stillehavet, og i det næste halve år skal vi til den sydlige halvkugle for at se Solen stå 90 grader over horisonten.

Med efterårsjævndøgnet er efteråret astronomisk set begyndt, og her på den nordlige halvkugle går vi nu ind i vinterhalvåret.

Læs også Træningscenter kun for kvinder: Her bliver man ikke begloet

Om sommeren står Solen højest på himlen på den nordlige halvkugle, og den når ved sommersolhverv at stå i zenith så langt mod nord som på 23,5° nordlig bredde. Om vinteren sker det på den tilsvarende sydlige breddegrad.

Stor afkøling af Den Nordlige Halvkugle

Netop nu 'vandrer' Solen mod syd over Ækvator, og den dag, det sker, kaldes efterårsjævndøgn. Nat og dag er stort set lige lange, og på Jordens nordpol går Solen nu ned for først at stå op næste forår.

Natten bliver nu gradvist længere end dagen, og helt ned til Polarcirklen vil man ved vintersolhverv opleve polarnatten.

Solen stod i zenith over Ækvator klokken 3.54 natten til søndag den 23. september. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Der vil i de kommende måneder således ske en enorm afkøling af den nordlige halvkugle. Over kontinenterne falder temperaturen fra september og frem til januar med op til 30 grader, mens vi her i Danmark – i et kystnært område – i samme periode har et temperaturfald på cirka 13 grader, og det er her i løbet af det sene efterår, vi typisk ser vinterhalvårets første sne.

Dag og nat endnu ikke helt lige lange

Selvom dag og nat i teorien skulle være lige lange, når der er jævndøgn, er det rent faktisk ikke tilfældet. Dagen er endnu ni minutter længere end natten, og det er der en forklaring på.

Afbøjningen af solens lys i atmosfæren bevirker, at vi rent faktisk får det at se, før Solen reelt står op, og efter den er gået ned.

Læs også VIDEO: For et år siden blev letbanen udskudt - og 5.000 kransekager var i fare

Når Solen står en halv grad under horisonten, vil dens lys stadig kunne ses. På denne måde vinder vi lidt over fire minutter både morgen og aften, og vi må derfor vente nogle dage, før dag og nat er præcist lige lange.