Vi får en grå og kold weekend med dagsfrost flere steder

Vi får koldt vejr i weekenden. Foto: Claus Fisker - Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Lokalt kan man også få en snebyge eller to i løbet af søndagen

Det bliver en skyet og kold weekend, som Danmark kan se frem til, men hvis man er heldig, kan man både få en smule solskin - og måske også se lidt sne i luften.

Et højtryk over Skandinavien vil i weekenden nemlig bevæge mod øst og lægge sig over Baltikum, hvorfor vinden over Danmark drejer fra øst om i sydøst.

Læs også VIDEO: Se tung tåge over Odder oppefra

Dermed blæser kold luft fra kontinentet op over Danmark, og det giver både anledning til skyet vejr, men også ret lave temperaturer, der nogle steder ikke kommer over frysepunktet hverken dag eller nat.

Lørdag er det især de sydøstlige egne, som vil kunne se temperaturen blive i den blå ende af skalaen, mens man søndag også andre steder vil få svært ved at komme over frysepunktet.

Kombineret med en frisk sydøstlig vind, vil det få vejret lørdag til at føles, som lå temperaturen på seks-syv minusgrader.

Forventede temperaturer lørdag den 13. januar 2018 klokken 13.00. Foto: TV 2 Vejret

Kan roligt lade kælken stå

Søndag kan man også navnlig i den nordlige del af Jylland få enkelte, lette snebyger, men man kan roligt lade kælken stå.

Til gengæld kan det være, at solbrillerne skal frem i den sydøstlige del af landet, hvor en opklaring kan nå frem sidst på weekenden.

Forventede temperaturer søndag den 14. januar 2018 klokken 13.00. Foto: TV 2 Vejret

Efter den grå og kolde weekend ser det ud til, at mildere luft vender tilbage i begyndelsen af næste uge - i hvert fald kortvarigt.

Meget tyder også på, at der igen venter os betydeligt koldere vejr med snebyger frem mod næste weekend. 

00:59

VIDEO: Se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig