Varm onsdag venter: Sol og sommer med op til 25 grader

00:59
I samarbejde med tv2.dk

For første gang i en måned når temperaturerne onsdag op omkring 25 grader, og der ventes solskinsvejr til hele landet

Det har knebet flere steder med solskinsvejret tirsdag, men onsdag skulle den være god nok.

Vi får en flot og solrig dag med temperaturer, der for første gang i en måned kan nå op på de 25 grader, der karakteriserer en ægte sommerdag.

Årsagen er bogstaveligt talt, at vinden vender.

Den drejer frem mod onsdag nemlig fra vest over mod sydøst, mens et højtryk passerer lige syd om Danmark.

Herved får vi tørre og varmere luft op over landet i løbet af onsdagen.

Dagen kan stedvis begynde skyet, men allerede i løbet af formiddagen vil solen skinne i langt størstedele af landet, og temperaturerne når onsdag eftermiddag op mellem 20 og 25 grader. 

Læs også Tirsdag varmer op til sommervejrets komme

Køligst bliver det med en let sydøstenvind ved de syd- og østvendte kyster, mens man navnlig i Syd- og Vestjylland kan se termometret nærme sig 25 grader.

Skulle vi nå op over 25 grader, får vi en meteorologisk sommerdag - den første siden den 19. juni.

Også torsdag kan vi især mod nord og øst få luftet solbrillerne i 20-25 graders varme, inden regn- og tordenbyger nærmer sig landet fra sydvest. 

Øverst kan du se den østjyske vejrudsigt for onsdag.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig