Vær opmærksom: For første gang i år skal du passe på solens stråler

Solen har nu så meget magt, at man skal huske solbeskyttelse.

Solen står nu så højt på himlen, at vi skal til at tænke på solbeskyttelse. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Forårsvejret viser sig i disse dage fra sin pæneste side, men marts-solen er nu kommet så højt op på himlen midt på dagen, at man skal til at tænke på solbeskyttelse.

For første gang i år kan UV-indekset ved middagstid fredag nå op på en værdi på 3,0 eller 3,1. Det er akkurat den grænseværdi, hvorfra man anbefaler at benytte forskellige former for solbeskyttelse.

Læs også Weekenden begynder med lunt forårsvejr - Østjylland bliver varmest

Siden vintersolhverv i december, er solen dag for dag kommet højere på himlen, og nu har strålerne så meget energi, at de kan give os en solbrun kulør - men også give os solskoldninger.

Selvom der fortsat er noget tid til sommer, så begynder solen at kunne give os skoldninger. Arkivfoto. Foto: Kristoffer Juel Poulsen - Ritzau Scanpix

Solhøjde og ozonlag

Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, hvor meget UV-stråling, der slipper ned til overfladen. For det første spiller solhøjden ind.

Jo højere solen står på himlen, desto mere direkte passerer strålerne gennem atmosfæren, og dermed er der mere energi, der når overfladen.

Læs også Sikkert forårstegn - det vrimler med mariehøns

Heldigvis bliver en stor del af de farlige UV-stråler absorberet af ozonlaget, der befinder sig omtrent 24 kilometer over jordoverfladen som en tynd hinde.

Jo tykkere ozonlaget er, desto mere UV-stråling bliver der absorberet.

UV-indekset

UV-indekset er et tal, der beskriver intensiteten af den skadelige ultraviolette stråling.

 

Under 3: Lav
3 til 6: Moderat
6 til 8: Høj
8 til 10: Meget høj
Over 10: Ekstrem

 

I middagssolen kan UV-indekset ved Ækvator højst blive ca. 15, mens det i Danmark topper på ca. 7 i sommermånederne.

Ozonlaget tyndere nu normalt

I forårsmånederne og den tidlige sommer er ozonlaget faktisk relativt tykt, men grundet et højtryk nær Danmark er ozonlaget lige nu lidt tyndere nu end normalt.

Derfor slipper der mere UV-stråling ned til overfladen, hvilket - udover at give os en solbrun kulør - også kan give solskoldninger, der på sigt kan udgøre en helbredsrisiko.

Læs også Geomagnetisk storm på vej mod Jorden – så kraftig, at man kan se nordlys i Østjylland

Derudover er mange af os danskere blege efter vinteren, og derfor er vores hud ekstra følsom for solstrålerne - i modsætning til i sommerens løb, hvor huden har fået mere tilvænning.

Også i weekenden kan UV-indekset nå op omkring tre - og i gennemsnit vil det blot stige indtil sommersolhverv den 21. juni.

SOLCREME

De fleste typer solcreme er designet til at beskytte mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler.

 

Det anbefales, at man beskytter sig mod solen, eksempelvis ved benyttelse af solcreme, når UV-indekset kommer over 3.

 

Faktorangivelsen på solcremen fortæller noget om, hvor stor en del af solens skadelige stråler, der slipper igennem til huden, såfremt solcremen er påført i de rigtige mængder.

 

En solcreme med faktor 15 lader således 1/15 af solens skadelige stråler slippe igennem til huden.

 

Med andre ord kan man ved påføring af solcreme med faktor 15 i rigtig mængde opholde sig i solen i 15 gange så lang tid, før man har modtaget den samme mængde skadelig UV-stråling, som hvis man ikke have påført huden solcreme.