Ufrivillig barnløshed kan have konsekvenser - par konfronterer deres venner

Over hver tiende dansker lider af ufrivillig barnløshed, og det kan have negative konsekvenser - både socialt og psykisk

01:49

Babybilleder på Instagram, det første skridt på Snapchat og første skoledag på Facebook. Ufrivilligt barnløse kæmper hver dag for at holde humøret oppe, mens de konstant bliver mindet om andres glæde ved at have børn.

Sarah Momme og hendes mand, Anders Momme, fra Malling syd for Aarhus har i fem år forsøgt at få deres drøm om at stifte familie opfyldt. I processen har de isoleret sig fra deres omgangskreds.

Det handler om dét, I har, og dét, vi ikke har. Det er misundelse.

Sarah Momme

De har sagt nej til aftaler og undveget samtaler, i frygt for at snakken ville falde på vennernes børn eller parrets egen mangel på samme.

TV 2 var med, da Sarah og Anders Momme mødtes med deres bedste venner, Jess Krarup og Anne Bendixen, som har to børn.

En snak, der burde være taget for længst

Sarah Momme tager imod venneparret og deres to børn i døren. Gæsterne skruer sig ud af deres overtøj, og der uddeles kram og varme hilsner på kryds og tværs af entréen.

Børnene leger i baggrunden, mens de to par sidder placeret ved spisebordet, som står dækket op som til enhver anden middagsaftale. Men det er langtfra en almindelig aften. Det er et halvt år siden, de to par senest har set hinanden.

- Nå, vi skal snakke om et ømtåleligt emne. Hvordan kommer man ind på det?, spørger Anne Bendixen.

Med ét er der taget hul på en snak, som har ladet vente på sig i fem år.

Hvordan agerer man?

Mere end hver tiende dansker lider af ufrivillig barnløshed. Det gør det til den hyppigste kroniske sygdom blandt danskere i alderen 25-44 år sammenlignet med blandt andet astma, der ligger på syv procent, og kræft, der ligger på 0,6 procent. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Et stigende antal kæmper i fertilitetsbehandling for at blive gravide, og dermed stiger risikoen også for, at du kender en, der lider af ufrivillig barnløshed.

Hvorfor kan vi ikke snakke om dét her og dele det med hinanden, når vi er så tætte?

Jess Krarup.

Men hvordan agerer man som søster, bror, ven eller veninde til en, der er ufrivilligt barnløs og som sammen med et stigende antal danskere er i fertilitetsbehandling?

Yoon Frederiksen er psykolog og adjunkt på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Hun forklarer, at venner, familie og kollegaer har en tendens til at komme med svar i retning af: ”Det skal nok gå” eller "I skal bare tage på ferie," når de har at gøre med andre, der er kede af det.

- Folk vil gerne være positive og opmuntrende, men det kan komme til at virke nedværdigende. Råd og opmuntring virker ikke nødvendigvis som trøst. Det kan være endnu en stressende faktor i en i forvejen svær situation, siger hun og fortsætter:

- Jeg har kun ét råd, og det er, at man skal lade være med at give råd. Bare lyt.

- Det er misundelse

I løbet af de fem år, Sarah og Anders Momme har forsøgt at blive gravide, har der været lange perioder, hvor de fire venner ikke har talt sammen.

- I er de tætteste venner, vi har, siger vennen Jess Krarup og fortsætter:

- Hvorfor kan vi ikke snakke om dét her og dele det med hinanden, når vi er så tætte? 

Læs også Gode råd til ufrivilligt barnløse par: Fortæl det til alle – også chefen

- Det er jo ikke jeres skyld, at vi ikke har børn, siger Anders Momme og forklarer, at de ikke har ønsket at såre vennerne ved at sige, at de kun har lyst til at ses med dem - og ikke med deres børn, fordi smerten simpelthen er for stor.

- Det handler om dét, I har, og dét, vi ikke har. Det er misundelse, siger Sarah Momme.

Barnløse par isolerer sig

Sarah og Anders Momme har på egen krop oplevet de fejlslagne forsøg på at opmuntre. De fortæller, at de ofte bliver mødt med vendinger som ”det er ikke altid fantastisk at have børn”, men at de trøstende ord har den modsatte effekt på dem.

- Jeg tænker: ”Det kan godt være, men det ved du kun, fordi du HAR børn”. Jeg vil gerne selv nå frem til den konklusion, siger Sarah Momme.

Psykolog Yoon Frederiksen forklarer, at selv om vennerne forsøger at være opmuntrende, vil det ofte ses, at barnløse par isolerer sig.

- Man kan ikke undgå at se andre par, der venter sig eller har børn. Det er umuligt at isolere sig helt, og hvis man forsøger, bliver man enormt udelukket fra det sociale fællesskab. Det er ikke godt på sigt, siger hun.

Svært at håndtere babybilleder og graviditetsnyheder

For Sarah er det absolut sværest, når andre deler deres glædelige nyhed med hende og fortæller, at de er gravide.

- Man vil så gerne være glad, men det føles som at få det kastet i hovedet. Jeg bliver paralyseret og sidder bare og tænker: ”Du skal sige tillykke, du skal sige tillykke, du skal sige tillykke”.

Sarah fortæller, at hun er nødt til at takke nej til invitationer til babyshowers, fordi hun ikke kan kapere det. Men et babyshower kan hun takke nej til – det kan hun ikke på samme måde, når hun bliver tagget i opslag på Facebook og på Instagram eller modtager ’nuttede babybilleder’ på sin Snapchat.

- Alle kan sætte sig ind i det og respektere, at det er svært, siger vennen Jess Krarup. 

Læs også Webdok: Bliver vi nogensinde forældre?

Anders Momme bryder ind:

- Måske kan de respektere det, men de sender stadig babybilleder på Instagram, Snapchat og Facebook.

- Dér går min grænse, siger Sarah Momme og forklarer:

- Selvfølgelig skal gode nyheder deles, men grænsen går ved, at folk decideret sender babybilleder til mig og skriver: ”Prøv lige at se, hvor lækker han er”. Det, synes jeg, er tarveligt, og jeg bliver helt vildt ked af det.

Det hjælper at tale om det

I 2015 kunne Yoon Frederiksen på baggrund af en undersøgelse konkludere, at psykologisk behandling kan hjælpe ufrivilligt barnløse par med at håndtere stress, depression og angst. Ved professionelt at arbejde med sidstnævnte viste det sig, at chancen for at blive gravid blev øget med cirka 50 procent.

- Vi ved endnu ikke helt, hvordan reduktion af angst rent fysiologisk kan være med til at øge graviditetsraten, men par, der havde modtaget psykologisk intervention, opnåede oftere graviditet, siger Yoon Frederiksen.

Hun forklarer, at det er vigtigt med social støtte og accept af de reaktioner, som parret oplever. Oplevelser, som er helt naturlige, når man undervejs i et behandlingsforløb oplever sorg og tab. Men støtten er ikke altid nok, og i undersøgelsen er der taget udgangspunkt i behandling hos nogle, der er uddannet professionelt.

- Omgangskredsen mangler ofte viden på området og har derfor svært ved at møde de udfordringer, de ufrivilligt barnløse venner står over for, siger hun.

FAKTA OM FERTILITETSBEHANDLINGER I DANMARK

Ifølge ekpert på området Søren Ziebe blev der i 2017 lavet 42.000 fertilitetsbehandlinger i Danmark. Tallet dækker både over det offentlige og det private.
6.000 af de fertilitetsbehandlinger blev til børn.

Misundelse, sorg og frustration

Tilbage hos Sarah og Anders Momme har parrene forsøgt at lægge kortene på bordet og tale om det, der de seneste fem år har ligget begravet under følelserne af misundelse, sorg og frustration.

På tværs af det opdækkede bord jokes der med, hvorvidt Anne og Jess skal have barn nummer tre.

- Mon ikke I skal det. Vi bliver nødt til at følges ad, siger Sarah.

- Så bliver I nødt til lige at vente lidt, siger Anne.

- Det gør vi højst sandsynligt også, slutter Sarah.