Tilfældig bil ramt af skud: Gerningsmand flygtede på scooter

Gerningsmanden endte med at køre lige hen til en patruljevogn

Genrefoto. Foto: Kim Haugaard - Scanpix

Foto: Google Maps

1 af 2

I samarbejde med tv2.dk

En mand er blevet anholdt i forbindelse med et skyderi i Klovborg tæt på Horsens.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2.

- Vi er i øjeblikket i gang med en efterforskning på stedet, siger han.

Læs også Ung mand snuppet af politiet til gaderæs i Randers

Manden skød fra den ene side af vejen og ramte en parkeret bil. Ingen personer blev ramt ved skyderiet.

Han forsøgte efterfølgende at flygte fra stedet på en scooter.

- Vi var i kontakt med nogle gode vidner, der kunne fortælle, i hvilken retning han kørte, siger vagtchefen.

Ikke banderelateret

Manden endte med at køre lige hen til en patruljevogn. Politiet anholdt ham og tog ham med på stationen.

Læs også Påvirket bilist rammer fodgænger

Politiet oplyser, at skudepisoden ikke er banderelateret. De kan ikke oplyse mere om gerningsmanden på nuværende tidspunkt.

Horsensvej i Klovborg er blevet spærret, mens gerningsstedet undersøges, oplyser politiet på Twitter.