Ti år efter finanskrisen: Jyske sommerhuse har holdt værdien bedst

Finans Danmark har undersøgt, hvor sommerhuspriserne er faldet mindst i værdi siden finanskrisen

Der er god grund til at være glad, hvis man ejer et sommerhus, der ligger i Sydjylland.

Det viser en analyse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Vi kan se, at handelsaktiviteten er gået markant op.

Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

De har undersøgt, hvordan markedet for sommerhuse ser ud her cirka ti år efter finanskrisen.

Priserne er faldet i hele landet, men det sted, sommerhuspriserne er faldet mindst i værdi, er i den sydlige del af Jylland. Her er priserne i gennemsnit faldet med 15 procent.

Læs også Rift om sommerhuse på Djursland: Terror holder folk hjemme

- En af grundene kan være, at man i den sydlige del af Jylland har haft glæde af en rimelig stabil udlejningsaktivitet, som igennem de seneste år har været stigende, siger Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Priserne faldet 25 pct.

Generelt har ejerne af de jyske sommerhuse lidt de mindste tab efter finanskrisen.

Finans Danmarks analyse viser således, at Syd-, Vest-, Nord- og Østjylland er de fire områder i landet, hvor sommerhuspriserne er faldet mindst gennem de seneste ti år.

Listen over, hvad sommerhuse koster i Danmark:

* 1. Nordsjælland: 16.875 kroner per kvadratmeter.

* 2. Sydjylland: 16.545 kroner per kvadratmeter.
* 3. Fyn: 16.239 kroner per kvadratmeter.
* 4. Østjylland: 14.683 kroner per kvadratmeter.
* 5. Østsjælland: 13.031 kroner per kvadratmeter.
* 6. Bornholm: 12.883 kroner per kvadratmeter.
* 7. Nordjylland: 12.717 kroner per kvadratmeter.
* 8. Vestjylland: 11.944 kroner per kvadratmeter.
* 9. Vest- og Sydsjælland: 11.921 kroner per kvadratmeter.

Kilder: Finans Danmark

Priserne på de danske sommerhuse er i gennemsnit faldet med cirka 25 procent siden finanskrisen.

Det bliver bedre

Ifølge Peter Jayaswal er der dog grund til at tro på, at det snart bliver bedre.

- Vi kan se, at handelsaktiviteten er gået markant op.

- Der er blevet lavet nogle politiske tiltag, der gør det nemmere at få råd til at købe sommerhuse.

01:31

Rådmand i Aarhus vil omdanne sommerhuse til helårshuse.

Luk video

- Så der er grund til at tro på en forbedring på sommerhusmarkedet, ligesom vi har set på det øvrige boligmarked, siger han.

Finans Danmark har regnet den gennemsnitlige kvadratpris ud for sommerhusene i de forskellige områder af landet.

Sommerhusene i Nordsjælland var før finanskrisen de dyreste i Danmark - det er de stadig. På landsbasis er den gennemsnitlige kvadratmeterpris 13.872 kroner.

02:11

De danske sommerhuse har rekordår i popularitet, og særligt Djursland er en eftertragtet destination. 

Luk video