Stuehus stod i flammer

Politi og brændvæsen måtte rykke ud, da et stuehus natten til søndag stod i flammer nær Horsens.

Materiale fra en renovering har været med til at starte branden. Foto: Local Eyes

Sydøstjyllands Brandvæsen har  været i aktion ved en brand i Gedved ved Horsens.

Politiet modtog klokken 00.36 natten til søndag en anmeldelse om en brand i en landejendom.

Ejendommen ligger på Tolstrupvej i Gedved. Ifølge Sydøstjyllands Politi var der brand i et fritliggende stuehus. Branden er opstået i husets vestlige hjørne, hvorfra den har udviklet sig.

Læs også Tusindvis følger apotek på arabisk: Politiker frygter glidebane

Politiet oplyser, at bygningen har været under renovering, og at det er materiale fra netop renoveringen, som har været med til at starte branden på landejendommen i Gedved. 

- Det er et hus under renovering, og man antager, at det er i byggeaffald, som står op af nogle elværktøjer, hvor branden opstår, siger Henrik Dam, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Der er ikke nogen meldinger om personskade.

Ejendommen ligger på Tolstrupvej i Gedved nord for Horsens. Foto: Google Maps