Sommerligt vejr på vej - fredag kan overraske

Kongeskibet Dannebrog i Aarhus Havn. Foto: Annemarie Rasmussen‎

I samarbejde med tv2.dk

Har du savnet sol og pæne temperaturer, bliver du nok glad, når du læser om vejret de kommende dage

Allerede i går, tirsdag, tog vi hul på nogle dage, som, i hvertfald i juli 2017-standard, er noget mere sommerlige, end de har været det seneste lange stykke tid. 

Regntøj og paraplyer kan pakkes væk både i dag og i morgen, hvor vi forventer smukt og solrigt vejr.

Onsdag: Opklaring og mindre vind

En opklaring breder sig hastigt mod øst, så langt de fleste får solrigt vejr. I løbet af eftermiddagstimerne vil der dannes godtvejrscumulus, som kan skygge lidt for solen.

Her ses onsdagens forventede temperaturer overlagt skydække. De røde felter indikerer over 20 grader. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Eftermiddagens skyer vil dannes dér, hvor luften har bevæget sig i længst tid over land. Det vil sige centralt i landsdelene og ved de østvendte kyster. Ved vestvendte kyster kan man nyde godt af få skyer, men prisen vil dog være de noget lavere temperaturer.

Pas på solen

Selvom luften i sig selv er relativt kold, brænder solen alligevel på ubeskyttet hud. I dag forventes et UV-indeks på op til 5,7 - og det anbefales, at man følger de tre solråd: Skygge, solhat og solcreme.

Torsdag: 

Vejret i morgen torsdag forbedres yderligere med solrigt vejr fra solopgang langt de fleste steder. I eftermiddagstimerne kan man ligesom i dag godt forvente små skyer, som dog kan skygge for solen.

Her ser vi de højest forventede temperaturer for i morgen torsdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Fredag: Sommertemperaturer efterfulgt af regn

Ustabil, varm luft bevæger sig i løbet af fredagen op over landet og kan faktisk med lidt held give os en overraskende sommerdag, inden kraftige byger med torden dannes over landet.

Fredagens lavtryk sender varm luft fra Europa op over landet, inden vi får regn og måske torden. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Seneste sommerdag var den 19. juni.

Det er usikkert præcist, hvordan lavtrykket vil bevæge sig på fredag, men på TV 2 VEJRET følger vi naturligvis udviklingen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig