Søstrene Grene lokker kvinder med dufte og hulestemning

01:05

Butikkerne vil i fremtiden i endnu højere grad få os til at købe ind med vores sanser, siger en ekspert i indkøbsoplevelser

Det er ikke tilfældigt, når butikker vælger musik, indretning og dufte til deres lokaler.

Søstrene Grene har med en milliard-omsætning og 150 butikker skabt en aarhusiansk eksport-succes ved at tale til vores sanser. 

Læs også Mies studie krævede 11,7 i snit: Jeg synes det er noget fis

I deres butikker spilles der klassisk musik, som skal virke afslappende. Indretningen skal skabe en hyggelig hulestemning, og teen står lige før kassen, så netop den duft sætter sig i hukommelsen hos de handlende. 

Vi prøver at adressere hele vores koncept mod kvinder.

Mads Jensen, marketingschef, Søstrene Grene

I Søstrene Grene forsøger de bevidst at lokke kvinderne til at fylde kurven.

- Vi prøver at adressere hele vores koncept mod kvinder. Mænd er selvfølgelig velkomne, men de skal bare være bevidste om, at vi skaber vores koncept mod kvinder, siger Mads Jensen, der er marketingschef i Søstrene Grene.

Stemning fra gamle dage

Ifølge en ekspert i indkøbsoplevelser vil vi i fremtiden opleve, at butikkerne i endnu højere grad vil tale til vores sanser gennem dufte og lyde.

Han nævner kaffe som et eksempel, hvor man i flere butikker selv kan fylde bønner i poser.

04:48

VIDEO: Helt uden at tænke over det, kan du blive overtalt til at gøre eller ikke gøre bestemte ting. Metoden hedder Nudging, og vi har på TV 2 ØSTJYLLAND undersøgt, om det virker.

Luk video

- Her går vi faktisk og søger at få en bid af specialhandlen fra gamle dage, og det er den fornemmelse, vi søger at skabe mere og mere i supermarkederne, fordi den har vi associeret med positive oplevelse, og dermed har vi lyst til at købe mere, siger Henrik Madsen Dreijer, der er indehaver af You Sense It i Aarhus.

I videoen øverst i artiklen kan du, hvad kunderne siger til at Søstrene Grenes indretning, lugte og musik. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig