Snart slut med SkoleIntra: Her er afløseren

Det bliver it-virksomheden Netcompany, der står i spidsen for at udvikle afløseren til SkoleIntra, Aula. Foto: Steffen Ortmann - Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Det bliver virksomheden Netcompany, der skal levere afløseren til SkoleIntra: Aula. Og virksomheden vil især fokusere på mere brugervenlighed

Nu er afløseren fundet til systemet, alle forældre elsker at hade - SkoleIntra.

Det bliver IT-virksomheden Netcompany, der kommer til at stå for det nye system, der har fået navnet Aula.

Læs også Borgmester Bundsgaard: Tilliden til direktør er væk

Ambitionen er, at det nye system skal være mere smidigt, mere overskueligt og i det hele taget lettere at bruge.

- Det skal føles som en helt naturlig ting. Som når man læser en SMS på sin mobiltelefon, skal det også være nemt at læse en besked fra skolen eller daginstitutionen. Man skal ikke gøre en ekstra indsats for at komme på systemet, siger Andre Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany.

André Rogaczewski, der er direktør i Netcompany, er overbevist om, at det nye it-system til skoler og daginstitutioner bliver en stor succes. Foto: Niels Ahlmann Olesen - Scanpix

Og netop det har kommunernes fælles it-selskab, KOMBIT, lagt stor vægt på.

- Vi har ved det nye system lagt vægt på, at systemet skal være så brugervenligt som overhovedet muligt, uden at vi går på kompromis med sikkerheden, Poul Ditlev Christiansen, vicedirektør i KOMBIT.

Læs også 15 nye kvælerslanger udklækket: Moren har spist 45 rotter

Samtidig vil systemet i langt de fleste kommuner omfatte mere end folkeskolen. Også vuggestuer og børnehaver vil være tilknyttet den digitale platform, og dermed kan forældre med flere børn følge med ved at benytte én enkelt app.

Langt mere end SkoleIntra

Men skiftet fra SkoleIntra til Aula handler om mere end brugervenlighed. Ambitionerne for det nye system er nemlig store. Blandt andet skal det kunne langt mere end at kommunikere.

- SkoleIntra er en kommunikationsplatform. Det her bliver meget mere. Vi kan digitalt give læring til vores børn gennem platformen, siger André Rogaczewski.

Læs også 1841 underskrifter til fordel for letbanestop

- Alt, hvad du kender fra SkoleIntra, vil være der. Men så vil der også være en masse læringsapplikationer. Man vil kunne dele undervisningsmaterialer, pædagogisk viden og forberedelse. Lærere kan dele med forældre, lærere kan dele med andre lærere, og skoler kan dele med hinanden.

Afhjælper de værste ting

Lykkes det at indfri ambitionerne, ser det ud til, at man finder løsninger på mange af de kritikpunkter som forældrene har haft af SkoleIntra.

Ifølge foreningen Skole og Forældre, så går nogle af de største kritikpunkter nemlig på brugervenlighed.

Læs også Kvinde anholdt med saks i BH'en: Sigtet for bedrageri

Det handler blandt andet om, at det er for besværligt at logge sig ind, ligesom også mange forældre ønsker mere overskuelighed og en samling af de offentlige institutioners forskellige apps.

Afviser forsinkelser

Systemet bruges lige nu af mere end 2 millioner danskere og rulles ud efter sommerferien 2019.

Spørgsmålet er så om det bliver klar. Der har nemlig tidligere været mange tilfælde med forsinkelser af stort anlagte offentlige it-projekter.

Læs også 29-årige Helene har lavet en film om at være psykisk syg

Men selvom Netcompanys direktør ikke tror på, at projektet bliver færdigt før tid, så er han overbevist om, at det på den anden side heller ikke bliver forsinket.

- Jeg er helt sikker på, at vi overholder tidsfristen. Vi har underskrevet en kontrakt, hvor det får økonomiske konsekvenser for os, hvis vi ikke overholder fristen, siger Andre Rogaczewski.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig