Skybrud, hagl og kraftig torden: Her er man ramt af uvejr

I samarbejde med tv2.dk

Kraftige regn-, torden- og haglbyger har ramt store dele af Danmark med flere skybrud til følge

Varm, fugtig og ustabil luft med store mængder regn og torden har siden søndag morgen i flere bølger trukket op over Danmark fra sydvest, og stedvis har det været ganske voldsomt med skybrud, hagl og torden samt kraftige vindstød.

Første bølge af regn- og tordenvejret kom allerede sidst på natten og i de tidlige morgentimer, da en varmfront trak op over Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm - i øvrigt samme regnvejr som førte til aflysningen af kvinders EM-kvartfinale i Rotterdam lørdag aften.

Læs også Sommervarmen kommer til Danmark med regn og torden

Siden trak ustabil luft syd for varmfronten op over Danmark med kraftige regn- og tordenbyger til i første omgang Jylland og Fyn og siden øst for Storebælt også.

Adskillige skybrud

På 20 minutter fra klokken 10.40 til 11.00 faldt der i henhold til DMI 19,5 mm regn i Bredebro nord for Tønder i Sønderjylland, og dermed er der tale om officielt skybrud, hvor der skal falde mere end 15 mm på 30 minutter.

En del af en villavej står under vand i Korsør efter et kortvarigt og intenst regnskyl, der gav tæt på dobbelt skybrud, da det passerede Slagelse kort efter. Foto: Hanne Stage Nielsen (privatfoto)

Siden er der registreret skybrud flere steder i Syd- og Sønderjylland og i Østjylland og på Fyn og Sjælland.

I Slagelse blev der målt tæt på dobbelt skybrud med 29 mm på blot 20 minutter frem til klokken 12.50.

Læs også Cindy og Kasper på 59 og 61 år dyrker sex med fremmede mænd

Hen over eftermiddagen vil det især være dele af Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm, som fortsat kan blive ramt af kraftige byger med risiko for skybrud og torden. 

Mange og store hagl

Sammen med den kraftige regn er der også faldet mange og stedvis store hagl - især i det sydlige Jylland og på Fyn.

Glasklart og relativt stort hagl på Østfyn. Foto: Anders Brandt / TV 2 VEJRET

Billedet har er taget af TV 2 VEJRETs meteorolog Anders Brandt på Østfyn.

Tordenvejret har også givet tusindvis af lynnedslag. Ind til klokken 13. er der i henhold til DMI's lynpejlere slået mere end 4000 lyn ned i forbindelse med tordenvejret.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig