Skolelærere er for dårlige - og det kan smitte af på børnene

Der kommer lærere ud i folkeskolen, som skulle have lært mere, erkender næstformand for Danmarks Lærerforening.

Unge i dag higer efter universitetsuddannelser, og så bliver lærergerningen nedprioriteret, mener Danmarks Lærerforening.

Dårlige lærere giver dårlige elever.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som har målt dannelsesniveauet hos de danske skolelærere.

Lærerfaget er blevet meget komplekst, og man kan sige, at sammenhængen mellem teori og praksis i dag ikke er god nok.

Dorthe Fisker, Aarhus Lærerforening

Danskerne er dårligere til at læse, til matematik og til problemløsning end lærere i vores nabolande, konkluderer undersøgelsen, som tænketanken Kraka har lavet i samarbejde med konsulenthuset Deloitte.

- Der er tale om kernefaglighed her, og det er nærliggende, at det også har en effekt på børnenes læring, siger økonom Michael Bjørk Andersen fra Kraka til TV 2.

Læs også Nyt skoleintra venter efter efterårsferien: Forældre bør forvente kaos

Ifølge Mikael Bjørk Andersen er en del af forklaringen, at det over de seneste 20 år oftere er gymnasieelever "fra den lave ende", som har valgt at tage sig en læreruddannelse.

Lærerfaget er komplekst

I Aarhus Lærerforening peger næstformand Dorthe Fisker på strukturelle udfordringer.

- Lærerfaget er blevet meget komplekst, og man kan sige, at sammenhængen mellem teori og praksis i dag ikke er god nok. At være lærer i dag er en løbende uddannelse, også når du kommer ud, så hvis man skal dygtiggøre sig og fastholdes i faget, kræver det, at man ikke konstant kører på nødblus, siger Dorthe Fisker til TV 2.

Læs også Stort udendørs rygeforbud på vej - her skal smøgerne blive i lommen

Hun ærgrer sig over, at lærergerningen i dag ikke er første og største kald for en ung, som står overfor at skulle vælge job for fremtiden. Og derfor vælger de dygtigste ofte en højere uddannelse.

Man kan være enormt dygtig matematik, men være utrolig dårlig til at undervise i det.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

- De unge i dag higer efter universitetsuddannelser med højere løn, og hvor de kan få stillet deres ambitionsniveau. Hvis man gør læreruddannelsen mere attraktiv, vil de bedste også følge med. For selv om der er mange omvæltninger i faget, kan det også være verdens bedste job at være lærer, mener Dorthe Fisker.

Læs også VIDEO: Se Viktor og de andre superbørns saltoer

Dårligere end lande vi sammenligner os med

De danske lærere klarer sig betydeligt dårligere end både Tyskland, Norge, Sverige og ikke mindst Finland, hvor læreruddannelsen er en femårig universitetsuddannelse, mens det i Danmark er en fireårig professionsuddannelse.

05:33

VIDEO: Det er vigtigt med masser af tid sammen med mor og far. Det siger en stor del af de børn, der sætter fokus på 'Børnenes Danmark'.

Luk video

Ifølge Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, går der en lige linje mellem det faglige niveau, lærerne kommer på seminariet med, og de kundskaber, der bliver proppet ind i skoleeleverne.

- Det er virkelig beklageligt, at vi ikke har en lærerstand, der ligger højere oppe, end den gør, siger han.

Læs også Femårige Marco havde ingen venner: Nu har det hele ændret sig

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er enig i, at kvaliteten af lærerne er afgørende for læring.

- Selvfølgelig skal de grundlæggende færdigheder være til stede. Man kan være enormt dygtig matematik, men være utrolig dårlig til at undervise i det, siger hun.

Statistik

I 1997 gennemførte otte procent af de 5000 bedste studenter fra hver gymnasieårgang en læreruddannelse, mens det i 2011 kun var to procent.

Foruden en kortere uddannelse end i udlandet, fremhæver hun manglende prestige i lærergerningen og besparelser på læreruddannelsen som en del af forklaringen.