Se valgforbundene: Din stemme kan ende hos et andet parti

Partiernes valgforbund betyder eksempelvis, at en stemme på Venstre kan ende hos Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet - og omvendt

03:02

Hvad sker der, hvis man sætter to krydser? Og hvad sker der med min stemme, hvis den, jeg har stemt på, ikke kommer i byrådet? Få svarene i indslaget her. Det svarer Roger Buch her en vælger på.

I samarbejde med tv2.dk

Når danskerne i dag går i stemmeboksen og sætter deres kryds ud for et parti eller en kandidat, risikerer de, at stemmen ender hos et andet parti.

For eksempel kan en stemme på Venstre i 58 af landets 98 kommuner ende med at blive en stemme på Dansk Folkeparti - og omvendt. Andre steder kan en stemme på SF ende med at blive en stemme på de konservative eller de radikale. 

Læs også Bent Hansen har stemt: Første gang jeg ikke skal lede efter mig selv

Det skyldes, at partierne ude i de enkelte kommuner har indgået tekniske valgforbund.

Det betyder, at partierne har indgået et samarbejde med andre partier, så deres overskydende stemmer ikke går til spilde, men i stedet ender hos de andre partier i valgforbundet og øger deres chancer for et ekstra plads i byrådet.

Læs også Klar til valgaften? Følg afgørelsen LIVE på net og tv

Når der skal fordeles mandater efter valget, fordeles de således i første omgang til valgforbundene, hvilket kan betyde, at partierne i et valgforbund ender med tilsammen at få et ekstra mandat, end hvis de ikke havde været i valgforbund.

- I nogle kommuner er det ét mandat, der afgør flertallet, så det her kan potentielt få ret stor betydning, siger TV 2s politiske analytiker Thomas Funding Therkildsen.

Partier går sammen på tværs af blokkene

I mange kommuner er valgforbundene dannet ud fra blokkene, som vi kender dem på Christiansborg, så de røde partier går sammen for at undgå stemmespild, og de blå partier går sammen.

Men i nogle kommuner ser man særlige alliancer på tværs af de typiske partiblokke.

Læs også Ved du stadig ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

Teknisk valgforbund betyder vel at mærke ikke, at partierne har lovet at støtte hinanden efter valget. Der er i første omgang alene tale om et samarbejde om stemmer på valgdagen for at undgå stemmespild.

Valgforbundene i hver kommune fremgår på stemmesedlen, men du kan også få overblikket herunder.

ØSTJYSKE VALGFORBUND

Aarhus Kommune: 

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet

Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre. 

Randers Kommune: 

Valgforbund 1: Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre. 

Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, Sociallisten, Nationalpartiet, Velfærdslisten og Enhedslisten

Valgforbund 3: Socialdemokratiet, SF og Alternativet

Valgforbund 4: Det Konservative Folkeparti og Fusion Randers

Silkeborg: 

Valgforbund 1: Det Radikale Venstre og Alternativet

Valgforbund 2: Socialdemokratiet, SF, Silkeborglisten og Enhedslisten

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Teresa Jørgensen og Venstre.

Skanderborg: 

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF, Sammenholdet, Enhedslisten og Alternativet

Valgforbund 2: Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti

Valgforbund 3: Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre

Favrskov: 

Valgforbund 1: Dansk Folkeparti og Venstre

Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Norddjurs: 

Valgforbund 1: Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

Valgforbund 2: SF og Enhedslisten

Syddjurs: 

Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten

Valgforbund 2: Det Radikale Venstre og Alternativet

Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti

Horsens: 
 Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF

Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Moderate Danske Folk og Kristendemokraterne

Valgforbund 3: Maren Spliid Gruppen og Venstre

Valgforbund 4: Enhedslisten og Alternativet

Odder: 

Valgforbund 1: Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti

Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet

Samsø: 

Valgforbund 1: Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre

Valgforbund 2: Socialdemokratiet, SF og Fælleslisten Samsø