Se prognosen: Her fortsætter sneen med at vælte ned

Kuldebølgen vil flere steder i landet give endnu mere sne i løbet af tirsdagen

Foto: ‎Marina Suvalova Justesen‎

I nattetimerne sneen væltet ned over store dele af Østjylland og Midt- og Sydjylland samt på den vestlige del af Fyn. På Bornholm fraråder politiet tirsdag morgen al unødig udkørsel på grund af sne, snefygning og snestormslignende tilstande.

Og der er mere sne på vej. Ikke kun til de dele af landet, som allerede har fået sne, men også til nogle af de steder, som endnu ikke har set så meget som et fnug. 

Isnende kulde, blæst og snebyger

I morgen- og formiddagstimerne er det dog især store dele af Øst- og Sydjylland og Nord- og Vestfyn, der får sne, ligesom snebygerne også fortsætter i et lind strøm ind over Bornholm. I Østjylland er det særligt den sydlige del af landsdelen der står forskud. Det gælder blandt andet Odder Kommune og Horsens Kommune.

00:30

VIDEO: Her kan du se, hvordan sneen rammer landet i dag. Video: TV 2 Vejret

Luk video

I løbet af de sene eftermiddagstimer og i aften breder et mere udbredt område med snebyger sig dog ind over landet østfra. 

Det har blandt andet fået DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, til at advare om, at der er risiko for snefygning i blandt andet Odder og Horsens først på aftenen.

Sneen vil falde ved temperaturer mellem tre og syv graders frost, og det vil føles bidende koldt, når det samtidig blæser med frisk vind til kuling fra nordøst og øst. 

Tirsdag morgen advarer Vejdirektoratet mod glatte veje i det meste af Østjylland. Særligt Norddjurs og Randers-området er særlig ramt, og flere steder er der konstateret sort is, hvorfor man også skal påregne en forlænget rejsetid.

TV 2 VEJRETs prognosemodels bud på, hvor der falder mest sne fra tirsdag klokken 00.00 til onsdag klokken 00.00. I dele af Jylland og Østjylland, på Vestfyn og på Bornholm kan man få store mængder sne. Foto: TV 2 Vejret

Samlet set ventes der at kunne falde op mellem én og tre centimeter sne mange steder, men i dele af Jylland og på Vestfyn kan man lokalt få over 10 centimeter sne, mens man på Bornholm kan se frem til yderligere 5-20 centimeter sne i løbet af tirsdagsdøgnet.

TIRSDAG KLOKKEN 09.00

Prognose for sne og snebyger over Danmark den 27. februar 2018 klokken 09.00. Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 15.00

Prognose for sne og snebyger over Danmark den 27. februar 2018 klokken 15.00. Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 18.00

Prognose for sne og snebyger over Danmark den 27. februar 2018 klokken 18.00 Foto: TV 2 Vejret

TIRSDAG KLOKKEN 21.00

Prognose for sne og snebyger over Danmark den 27. februar 2018 klokken 21.00. Foto: TV 2 Vejret