Sagde nej til 3F og blev fyret: - Jeg skulle ikke være så 'kællinge-stædig'

Janni Nielsen ville ikke skifte fra Kristelig Fagforening til 3F. Hun blev fyret fra sit job på en papfabrik i Randers.

01:48

VIDEO: Janni Nielsen fra Randers er sikker på, at hun kun blev fyret fra en papfabrik i den kronjyske by, fordi hun ikke ville skifte fagforening.

Tre gange i september har medarbejderne i bagagehåndteringen i SAS nedlagt arbejdet, fordi en medarbejder ikke vil melde sig ind i fagforeningen 3F - medarbjederen er medlem af Ingeniørforeningen (IDA) og vil ikke skifte fagforening.

Janni Nielsen fra Randers kan sagtens sætte sig ind i medarbejderens situation. Hun blev selv fyret, da hun ikke ville skifte medlemskabet af Kristelig Fagforening ud med et medlemskab af 3F, fortæller hun til TV 2.

Det var rigtigt ubehageligt. Mine kolleger sagde, at "nu skulle jeg fandeme skifte". De truede med, at de ville gå op i kantinen og gå i strejke, hvis ikke jeg skiftede.

Janni Nielsen, Randers

Den medarbejder i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn, der har været centrum for konflikten, blev ifølge en lydoptagelse, Berlingske offentliggjorde tidligere på ugen, forsøgt truet til at skifte fagforening til 3F.

Her kan man høre, hvordan en næstformand i 3F Kastrup fortalte medarbejderen, at "jungleloven lever herude." Samme dag som lydoptagelsen kom frem, blev den omstridte medarbejder, som ikke ville skifte fagforening, sendt hjem.

Lagt pres på hende

Noget nær det samme oplevede Janni Nielsen.

- Jeg blev fyret, fordi jeg ikke ville skifte. Det var ikke den begrundelse, jeg fik i fyresedlen. Der stod, det var på grund af omstrukturering. Men jeg ved, det var fordi, jeg ikke ville skifte, jeg blev fyret, siger Janni Nielsen til TV 2.

Læs også Agurke-producent i modvind endnu en gang – 3F indleder konflikt

Allerede da hun fik jobbet, og man fandt ud af, hun var medlem af Kristelig Fagforening, blev der lagt pres på hende for at få hende til at skifte fagforening.

- Men vi har frit valg af fagforening, og jeg ville ikke skifte, siger Janni Nielsen til TV 2.

Jeg fik at vide, at jeg skulle lade være med at være så "kællinge-stædig" og gå hjem og skifte fagforening.

Janni Nielsen, Randers

Der blev lagt stort pres på hende, og det var ikke rart at gå på arbejde, selvom hun ellers fra starten syntes, det havde været en hyggelig arbejdsplads.

- Det var rigtigt ubehageligt. Mine kolleger sagde, at "nu skulle jeg fandeme skifte". De truede med, at de ville gå op i kantinen og gå i strejke, hvis ikke jeg skiftede, siger Janni Nielsen.

Holdt møde med 3F-ledelse

Hun fortæller, at der på et tidspunkt også blev holdt møde på virksomheden med en person fra 3F's ledelse i Randers.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle lade være med at være så "kællinge-stædig" og gå hjem og skifte fagforening, siger Janni Nielsen.

Men hun stod imod presset og nægtede at melde sig ind i 3F. Og så blev hun fyret.

00:56

VIDEO: Janni Nielsen ville ikke være medlem af 3F, så hun blev fyret.

Luk video

Nægtede at skrive under

Hun fortæller også, at hun afviste at skrive under på en klausul om tavshed, som ellers ville have givet hende en økonomisk erstatning.

- Det ville jeg ikke være med til. Jeg skrev ikke under. Jeg gjorde det jo ikke for pengenes skyld. Det endte med, jeg så alligevel fik seks ugers løn, siger Janni Nielsen.

3F afviste torsdag til Go'Aften Danmark på TV 2 at kommentere sagen. Forbundet "har en anden opfattelse af sagen end Janni", og 3F anser sagen for at "være et anliggende mellem Janni og hendes tidligere arbejdsplads", oplyses det.