Royal jul på Marselisborg Slot uden børn og børnebørn

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary holder jul med deres fire børn i Australien i år

Foto: Axel Schütt - Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Der bliver en smule tomt på Marselisborg Slot i Aarhus, når dronning Margrethe og prins Henrik i år skal holde jul. 

De kommer nemlig til at fejre højtiden uden deres børn og børnebørn, da de alle tager til udlandet i julen.

Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside. 

Læs også Dronning Margrethe til åbning af middelalder-udstilling

- Kronprinsparret rejser sammen med deres fire børn, D.K.H. Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, til Australien og holder jul med H.K.H. Kronprinsessens familie, skriver de i en pressemeddelelse.

Prinsesse Marie og prins Joachim tager til en ukendt destination

Samtidig oplyser Kongehuset, at prins Joachim og prinsesse Marie holder jul i udlandet med lille prins Henrik og prinsesse Athena. Om julen skal holdes hos prinsesse Maries familie i Frankrig eller et helt andet sted, oplyser de dog ikke. 

Marselisborg Slot ligger ved Mindeparken i det sydlige Aarhus.

Prins Joachims to ældste børn, prins Nikolai og prins Felix, tilbringer julen hos deres mor grevinde Alexandra. 

Sidste år holdt regentparret juleaften i selskab med alle deres børnebørn, hvor Kongehuset lagde dette billede på Instagram: 

Det er fem år siden, at regentparret sidst fejrede jul uden deres børn og børnebørn. I 2012 blev kronprinsparret nemlig hjemme på Amalienborg med deres fire børn juleaften, mens prins Joachim og prinsesse Marie fejrede julen Møgeltønder på Schackenborg Slot med deres børn.

Dronning Margrethe og prins Henrik inviterede dengang nogle venner til jul på Marselisborg. Det skrev Billed-Bladet. Om der vil være venner med til regentparrets jul i år, oplyser Kongehuset ikke noget om.

Herunder kan du se meget mere om Marselisborg Slot, der danner rammen for Dronning margrethe og prins Henriks jul igen i år.