Pas på i trafikken: Glatte veje mange steder tirsdag morgen
Man skal være ekstra opmærksom i trafikken natten til tirsdag og tirsdag morgen
13. feb 2018, kl. 05:43
Mere end 30 dage gammel
Ud over måske at skulle skrabe is eller sne af forruden på bilen, skal du måske også bruge lidt ekstra tid på at komme igennem trafikken nogle steder i landet tirsdag morgen.
Der er nemlig risiko for glatte veje i store dele af landet som følge af is eller sne.
Læs også
Felix har vand i hovedet: Hans mor skriver om det på Facebook
I nattens løb er der især i Jylland kommet nogle snebyger, som ved temperaturer lige omkring frysepunktet kan give sneglatte veje.
Ifølge DMIs glatføre-prognoser er der her til morgen glatte veje i stort set hele Danmark.
Således skal man altså være ekstra påpasselig i morgentrafikken tirsdag.
Tirsdagen vil i øvrigt atter byde på byger flere steder, som kan være med både regn, hagl eller tøsne.