Partier under spærregrænsen får 25 millioner
Aarhusianske Jacob Haugaard brugte sin partistøtte i 1990´erne på gratis fadøl til folket og en bronzestatue af sig selv. Rasmus Paludan og Klaus Riskjær takker også ja til pengene.
Elkedler for 10.000 kroner pakket ind som julegaver, fadøl og tøj til tilfældige mennesker på gaden.
Entertaineren Jacob Haugaard stillede i 1980'erne og 90'erne op til hvert eneste Folketingsvalg, indtil han blev valgt ind i 1994, og det udløste over årene mere end 1,7 millioner kroner i partistøtte fra staten, som han blandt andet brugte på ovenstående.
Læs også
Han var opstillet som løsgænger for foreningen 'Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer', der blandt andet gik til valg på mere medvind på cykelstierne, gratis fadøl til alle og større julegaver.
Støttekronerne fik Jacob Haugaard på baggrund af loven om partistøtte fra 1987 - en lov, der betyder, at tre partier ved det netop overståede folketingsvalg står til at modtage millioner i statsstøtte på baggrund af antallet af stemmer, selvom de ikke er blevet valgt ind.
En ordning, der nu møder kritik fra en ekspert, der mener, at virkeligheden har overhalet loven.
Riskær vil bruge penge på mærkesager
Den samlede partistøtte for Stram Kurs, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne beløber sig i alt til cirka 25 millioner kroner fordelt over de næste fire år. Heraf står Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen sammenlagt til at få størstedelen - to partier, der først og fremmest har været drevet af deres frontpersoner.
Klaus Riskær Pedersen bebudede ellers på valgaftenen, at hans parti var nedlagt, og at han ikke vil genopstille. På trods af det siger finansmanden til TV 2, at han alligevel har tænkt sig at søge de godt i alt fem millioner kroner, der venter på ham i Indenrigsministeriet.
Han vil konvertere sit parti til en græsrodsbevægelse, der skal påvirke Folketinget:
- Jeg bliver den første statsfinansierede influencer. Vi kommer til at sætte helt nye standarder for, hvordan vi kan komme ud til danskerne, påvirke politikere og fremme vores mål, siger Klaus Riskær Pedersen, der blandt andet nævner bedre forhold for børnene i Sjælsmark som en af sine mærkesager.
Paludan vil udbetale løn til sig selv
Også hos Stram Kurs agter partileder Rasmus Paludan at søge de omkrig ti millioner, som hans parti står til at få af staten over de næste fire år. Pengene skal bruges til at opbygge et mere organiseret parti frem mod næste folketingsvalg, fortæller han.
Det betyder blandt andet, at Rasmus Paludan planlægger at udbetale månedlig løn til sig selv.
Hvor meget skal du tjene?
- Det er ikke endeligt besluttet endnu, men det skal helst være sådan, at jeg ikke går bankerot af at stoppe som advokat. Et passende niveau kunne være det, som et folketingsmedlem får.
Hvad ligger det på?
- Er det ikke 56.000 brutto? Det tror jeg, det er, siger Rasmus Paludan.
Ekspert: Ikke det, der er meningen med loven
Da loven om partistøtte blev vedtaget i 1987, var tanken at hjælpe partierne, blandt andet fordi de dengang oplevede medlemsflugt. Det fortæller lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, der har siddet i regeringens partistøtteudvalg.
Hun mener, at loven er problematisk i forhold til partier, der i høj grad er båret af enkeltpersoner, fordi de ikke har organiseret sig i hele landet, som traditionelle partier har.
- Hvis vi gerne vil bruge de her offentlige kroner til at understøtte, at der er mulighed for at deltage i et politisk parti, og at der er nogle lokalforeninger, som opstiller kandidater, så hjælper de her enkeltpersonbårne partier jo ikke på det, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Læs også
Hun mener, at virkeligheden er løbet fra den tid, hvor loven oprindeligt blev indført.
- Siden loven blev lavet, har vi set opblomstringen af flere forskellige partier, der alle har haft en organisering i en eller anden grad. Men de partier, vi nu ser, som er enkeltmandsbårne, er en helt anden type, og derfor kan det godt være, at man skal se på, om loven er hensigtsmæssig, som den er nu, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Riskærs kandidat kalder det "moralsk forkert"
Hverken Klaus Riskær Pedersen eller Rasmus Paludan har dog svært ved at se problemet i, at de nu kan hæve flere millioner fra statskassen.
Klaus Riskær Pedersen understreger, at han agter at leve fuldstændigt op til reglerne for, hvad pengene må bruges til:
- Essensen er, at vi søger partistøtte efter de regler, der er. Pengene bliver brugt efter de regler, der gælder for partistøtte.
Læs også
Noget, der dog undrer en af Klaus Riskær Pedersens egne kandidater, Peter Hjort.
- Jeg synes helt klart ikke, at han skal ansøge de her midler, når han har sagt, at han ikke stiller op til næste valg. Det er moralsk forkert.
Rasmus Paludan mener, det er rimeligt, at hans parti nu kan få partistøtte.
Kan du forstå, hvis nogen synes, det er lidt mærkeligt, at du skal have så mange penge, når nu du ikke kom ind?
- Nej. Det er jo netop ikke en spildt stemme, hvis man stemmer på et parti, som så får mulighed for at fortsætte sin kamp på baggrund af stemmen, siger Rasmus Paludan.
Byggede en bronzestatue af sig selv
TV 2 har mødt Jacob Haugaard, der husker tilbage på sin tid som folketingskandidat- og medlem. Han fortæller, at hans opstilling og brug af partistøttemidlerne handlede om at vise, hvor tosset systemet var.
- Men der skete aldrig noget. Det var først, da jeg lavede en bronzeskulptur af mig selv, der står og tisser. Den var dælme dyr. Det var, mens jeg var i Folketinget, og der fik jeg besked fra præsidiet om, at nu var de oppe i det røde felt, siger Jacob Haugaard.
Læs også
Ifølge entertaineren svarede han præsidiet, at han aldrig ville gøre det igen - han havde blot ventet på at få en reaktion fra dem i flere år, hvor han havde delt ud af de mange penge.
- Så sendte jeg bare resten af pengene tilbage igen, fortæller Jacob Haugaard.
Kristendemokraterne, der har eksisteret siden 1970, står til at få omkring ti millioner kroner i partistøtte de kommende fire år, selvom partiet ikke opnåede valg.
Ved valget i 2005 røg partiet ud af Folketinget, men har siden forgæves genopstillet ved hvert folketingsvalg siden. Ifølge Indenrigsministeriet har Kristendemokraterne siden 2006 modtaget 12,1 millioner kroner i partistøtte.