På vej mod at uddø? Ingen blev døbt disse navne i 2016

Foto: Loic Venance - Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

For første gang i mange år, er der ingen, der har døbt deres børn for Birgitte, Lone og Bjarne

Sofia og Noah er lige nu de navne, som allerflest spædbørn får af deres forældre.

Derimod er mange af de navne, der var kæmpestore for omkring to generationer siden nu meget umoderne eller helt uddøde. Det viser tal, som Danmarks Statistik har trukket for TV 2.

Læs også ...Og barnets navn: Her er Østjyllands hotteste babynavne

De navne, som ingen gav deres børn i 2016, er fra en bestemt tidsperiode.

De uddøde navne kommer helt sikkert igen, men der kommer til at gå en generation eller to mere.

Michael Lerche Nielsen, navneforsker

- Det er de navne, som forældrene og bedsteforældrene til de nyfødte hedder - altså de navne, der var populære for 40-50 år siden, siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet.

Han fortæller, at der er tale om navne, som har været meget store og velkendte i Danmark. Eksempler på disse er navne som Flemming og Jeanette, der ikke er blev givet til et eneste barn i 2016, selvom de engang var meget populære.

Navnene vil genopstå

Selvom navnene nu er uddøde, er der dog en god chance for, at de vil komme igen. Navnene kommer nemlig typisk på mode igen efter cirka 80 år. Lige nu bliver mange af de nyfødte eksempelvis døbt Esther og Alfred, som er navne, deres oldeforældre typisk bar.

Læs også Babyboom på Samsø: Dobbelt så mange fødsler som for tre år siden

- De uddøde navne kommer helt sikkert igen, men der kommer til at gå en generation eller to mere, siger Michael Lerche Nielsen.

Der er dog nogle få navne, man formentlig ikke vil komme til at se igen.

- Det er typisk de navne, som er blevet forbundet med nogle rødder, selvom de har været store modenavne. Benny som er et 60'er navn, er et eksempel på det, siger Michael Lerche Nielsen.

Ingen nyfødte fik disse navne i 2016

(Tallene i parantes viser, hvor mange der fik navnet i 1985)

1. Tine (240)
2. Henriette (191)
3. Jeanette (187)
4. Janni (176)
5. Carina (162)
6. Betina (123)
7. Anette (92)
8. Jannie (86)
9. Bettina (81)
10. Lone (77)
11. Annette (71)
12. Birgitte (67)
13. Dorte (63)
14. Janne (57)
15. Tenna (28)

1. Carsten (110)
2. Torben (69)
3. Jimmi (52)
4. Flemming (46)
5. Kent (46)
6. Bjarne (38)
7. Kennet (23)
8. Kaspar (23)
9. Benny (21)
10. Johnni (19)
11. Kenn (17)
12. Andre (16)
13. Michel (14)
14. Ricki (9)
15. Patrik (2)
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig