OVERBLIK: Sådan fortsætter regnen over Danmark

Et stort lavtryksområde skal helt frem til lørdag i flere omgange give dele af Danmark masser af regn. Her får du det store overblik over regnvejret

00:30

I samarbejde med tv2.dk

Der venter i hvert fald dele af Danmark nogle særdeles våde dage, når to lavtryk skal passere op over eller tæt forbi landet med regn, byger og torden. 

Men der bliver stort forskel på, hvor megen regn der kommer og hvornår den vil sile ned forskellige steder i landet. 

Regnvejret kommer i flere 'bølger' frem til lørdag, hvor der i sidste ende kan være faldet mellem 20 og 50 mm regn flere steder og lokalt måske helt op mod 70 mm.

Læs også Risiko for skybrud i nat i den sydlige del af regionen

Den første kraftige regn faldt natten til torsdag, hvor der nogle steder kom to ugers normal regn på blot et par timer.

Herunder forsøger vi at give dig det store forkromede overblik over, hvordan regnen vil arte sig over Danmark.

Vi skal understrege, at vejrudviklingen hvad angår de eksakte nedbørmængder er ganske usikker.

Torsdag

Efter en nat med regn- og tordenbyger flere steder i landet ligger tyngden af regnen tidligt torsdag formiddag over den nordlige del af landet. Herfra strækker en stribe af byger sig ned over Østjylland og Storebælt til Sydsjælland.

Læs også VIDEO: Kom med rundt på det nye stadion i Silkeborg

I dagens løb ventes der langs denne linje af opstå talrige regn- og måske tordenbyger, som kun langsomt bevæger sig mod vest. Ustabil luft østfra ventes at give næring til endnu flere byger, der fra sent i eftermiddag, i aften og natten til fredag kan give anledning til lokalt meget store mængder regn og måske også et skybud eller to.

00:30

VIDEO: her kan du se, hvordan regnvejret rammer os fra fredag til lørdag.

Luk video

Som aftenen og natten skrider frem ventes område med regn og byger primært at koncentrere sig over den sydlige del af landet, hvor man nogle steder kan se frem til langvarig silende regn. Frem til fredag morgen kan der navnlig centralt og sydligt i landet falde mellem 10 og 30 mm mere regn end dét, der i forvejen er kommet frem til torsdag morgen.

Fredag

Usikkerheden i placeringen og intensiteten af regnen og bygerne er forøget frem mod fredag, men de fleste prognoser peger på, at jo længere sydpå i landet man kommer, jo mere regn er der i vente.

Læs også Nu er der flere end 42.000 indbyggere i Syddjurs

Fredag kunne byde på langvarig silende regn flere steder i de sydlige egne, men der vil kunne være regn- eller måske tordenbyger i hele landet. Prognosen, der er vist herunder, er en af dem, som lader de største mængder falde langt mod syd, mens andre prognoser har kraftig regn længere mod nord i landet også. Der kan ud over landet falde mellem 10 og 30 mm regn, nogle steder lidt mindre og andre steder lidt mere.

Lørdag

Lørdagen ser ikke længere ligeså våd ud, som den har gjort tidligere. Der vil fortsat kunne komme regn og byger, men efterhånden i noget mindre omfang. Lørdag vil byde på 0-5 mm regn landet over, i forbindelse med de kraftigste byger lokalt 10-15 mm.

Herefter ventes regnen at klinge af og afløses af mere fredelige byger med solskin.

Kraftig regn og skybrud

  • Kraftig regn er når der falder mere end 24 mm regn over en periode på maximalt seks timer
  • Skybrud er når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maximalt 30 minutter
  • Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.
Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.