Østjylland ramt af varmebølge: Tre dage i træk med trope-temperaturer

Med op til 29 graders varme har vi nu regional varmebølge i Østjylland

Torsdagens absolut højeste temperatur blev 29,0 grader målt i Hald nær Randers. Genrefoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Sommervarmen ligger tungt over Danmark og giver flere steder i landet allerede nu varmebølge.

Med temperaturer, der for anden dag i træk er over 28 grader, så er varmebølgen især i store dele af Jylland torsdag en realitet.

Læs også Græsplænerne kæmper i varmen: Det samme gør havefirmaerne

Det betegnes som en varmebølge, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer tre dage i træk er over 25 grader.

Netop det er tilfældet i store dele af Nordjylland, Midtjylland og Østjylland. Også store dele af Nordøstsjælland har torsdag varmebølge.

Her er der varmebølge den 12. juli 2018. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Dermed har vi det, der betegnes som regional varmebølge, der er den betegnelse, som anvendes, når halvdelen af en region har varmebølge.

For at have landsdækkende varmebølge skal gennemsnittet af dagens højeste temperaturer være over 25 grader i halvdelen af Danmark.

Torsdag eftermiddag er kriteriet for varmebølge opfyldt ved 20 af 51 af DMI's vejrstationer.

Varmest i Øst- og Nordjylland

Det varmeste vejr i de seneste tre dage har man haft i Stenhøj nær Frederikshavn i Vendsyssel, hvor gennemsnittet af de højeste dagtemperaturer tirsdag, onsdag og torsdag var 27,1 grader.

Torsdagens absolut højeste temperatur blev 29,0 grader målt i Hald nær Randers.

Læs også Algerne invaderer Østjylland - kommer flere måneder tidligere end normalt

Fredag er der med fortsat sommervarme udsigt til landsdækkende varmebølge, og lokalt kan der sågar være hedebølge. Det kræver et gennemsnit af tre dages højeste temperatur på hele 28 grader.

Den forventede landsdækkende varmebølge vil være den anden i år. Sidst i maj havde vi en rekord tidlig landsdækkende varmebølge, og lokalt oplevede man dengang også lokale hedebølger.

00:28

VIDEO: En lille muldvarp var tilsyneladende meget tørstig, da den forleden besøgte en have i Odder.

Luk video