Ny dille hitter landet over - butikker melder om alt udsolgt
Det er svært for forældre at få fingre i det nye populære legetøj 'fidget spinner'
Har du børn, så kender du nok allerede til dem. De små snurrende metaldimser med tre hjørner.
Legetøjet er kendt som en 'fidget spinner', og ligesom yoyoer og hønseringe tidligere har indtaget pladsen i skolegården og i børnenes hjerter, så er det nu den spindende dilles tur.
Læs også
Oprindeligt blev fidget spinneren opfundet for at hjælpe børn med ADHD til at blive mere fokuserede i deres hverdag. Nu drejer den rundt på fingrene på både børn og voksne - og butikkerne kan ikke følge med efterspørgslen.
En lang række BR-legetøjsbutikker melder om alt udsolgt.
UDSOLGT...... Vi afventer en ny dato for næste levering,!, skriver BR i Bruuns Galleri i Aarhus i en Facebook-opdatering.
Er du lidt forvirret over, hvad en 'fidget spinner' egentlig er, kan du blive klogere i videoen øverst i artiklen.