Nu kommer sommervarmen

En række sommerdage ventes snart at ramme Danmark.

Der vil være skyer mod nordvest og solskin mod sydøst torsdag, men herefter kommer sommeren tilbage. Foto: Niels Marius Andersen / Privatfoto.

Der er varmt sommervejr på vej mod Danmark, men torsdag skal det sidste regnvejr lige afvikles, inden vi går en længere tør periode i møde.

De fleste steder i landet bliver torsdag dog en pæn dag med gode chancer for sol, men jo længere mod nordvest man kommer, jo mere vil skyerne dominere på himlen.

Læs også Lang række af sommerdage på vej - så varmt bliver det i næste uge

Det bliver også i den nordvestlige del af Jylland, hvor der i løbet af torsdagen kan komme lidt regn, men det bliver i småtingsafdelingen. Formentlig vil det kun være i Thy og langs Jammerbugten, at det vil småregne torsdag eftermiddag. Her må man samtidigt tage sig til takke med 17-18 grader og op til frisk vind fra sydvest.

Vejrforholdene torsdag eftermiddag. Der vil være lidt regn i den nordvestlige del af landet, mens solen vil skinne længst mod syd og øst. Foto: TV 2 VEJRET.

Sol og varmere vejr mod sydøst

Anderledes pænt bliver vejret i den sydøstlige del af landet, hvor det vil holde tørt hele dagen. Derudover er der også ganske gode chancer for at se solen skinne det meste af dagen.

Læs også Inden smilets by drukner: - Vi skal sikre byen mod klimakrisen

Samtidig er det også i denne del af landet, hvor man først mærker den varmere luft strømme op. Derfor kan der allerede torsdag eftermiddag opleves temperaturer på mellem 22 og 24 grader, når det bliver varmest.

Varmt sommervejr på vej

Den lune luft, som rammer dele af Danmark torsdag, er dog kun en forsmag på den varme, som vi får den næste uges tid.

Syvdøgnsskema udsendt af TV 2 VEJRET 22. august 2019. Foto: TV 2 VEJRET.

For selvom kalendersommeren lakker mod enden, så bliver vejret den næste uges tid alligevel nærmest højsommerligt. Meget varm luft strømmer mod Danmark fra syd og sydøst, og det sender temperaturerne op mellem 25 og 28 grader adskillige dage i træk, samtidigt med at vi får masser af sol og relativt svag vind.

01:01

VIDEO: Sådan bliver vejret i Østjylland torsdag.

Luk video