Nu går solen ned efter klokken 18 i hele landet

Dagen tiltager i øjeblikket med fem minutter dagligt

Foto: TV2 VEJRET

Vi er nu nået til den del af året, hvor dagslængden ændrer sig hurtigst, og man mærker næsten fra dag til dag, hvordan solopgangen bliver tidligere og tidligere og solnedgang tilsvarende senere.

I øjeblikket lægger vi omkring fem minutter til dagslængden for hver dag, der går, og solen går nu ned fra klokken 18 og senere hen over landet.

I Rønne er der solnedgang klokken 18, mens man ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, har sollys helt frem til klokken 18.28. I morgen siger man godnat til solen klokken 18.30, og på årets længste dag, den 21. juni, er det først klokken 22.15 ved fyret ud mod Vesterhavet.

Læs også Minister efter Kaffegal: - Vi skal diskutere rimelighedskravet

Den største forskel er fra øst til vest

På Bornholm står solen generelt op omkring 25 minutter tidligere end i Vestjylland, og tilsvarende går solen ned en lille halv time før på solskinsøen.

Denne variation skyldes udelukkende, at solen står tidligere op går tidligere ned jo længere mod øst, man er.

Vi er tæt på forårsjævndøgnet nu, og det betyder, at der stort set ingen variation er i solopgang og solnedgang fra nord til syd. Solen står nemlig lige hen over ækvator, og så står solen op på samme tid langs en given linje fra nord til syd.

Læs også Flertal i byrådet: Ny jernbanelinje skal gå gennem Solbjerg

Men når vi bevæger os frem mod årets længste dag, vil solen gradvist stå tidligere og tidligere op og gå senere og senere ned mod nord, fordi jordens hældning i forhold til solen ændrer sig.

Til gengæld er det lige modsat, når vi går fra efterårsjævndøgn og frem mod årets korteste dag.

Således har man flest lyse timer i Skagen om sommeren, mens det er modsat om vinteren.  

00:58

VIDEO: Her kan du se vejrudsigten for torsdag og de kommende dage i Østjylland.  

Luk video