Nu er tørken for alvor på retur
Naturen og landmænd jubler over regnvejret, som sætter en stopper for en måneds tørke.
Det silede ned på Store Bededag fredag, og mange måtte slå paraplyen op eller få regntøj på, hvis man skulle til konfirmation, Classic Race Aarhus eller i haven.
Naturen glædes til gengæld. Haver, skove og landbrug har hungret efter vand siden begyndelsen af april.
Marts gav ny nedbørsrekord, og selvom næsten al regnen faldt før 19. marts, var der ingen problemer med tørke, før vi kom et godt stykke ind i april, på trods af at det regnede meget mindre end normalt for årstiden.
Tørkeindekset steg stødt og roligt, og siden 20. april har vi konstant haft et tørkeindeks på over 8. I går nåede tørkeindekset et maksimum på 9,5.
Læs også
Tørkeindekset går på en skala fra nul til 10, og 9,5 kan oversættes til, at naturen mangler 95 liter vand per kvadratmeter.
Dagens regnvejr betyder, at tørkeindekset falder. På Bornholm lød tørkeindekset på 9,2 i går, og hvis dagens regnvejr kommer op over 20 millimeter, kan tørkeindekset falde til omkring 7.
Og endnu vigtigere natur, græs og afgrøder kan få kærkommen energi.
Læs også
Weekend med sol og varme
Weekendvejret vil være med tørvejr mange steder i landet og cirka 20 grader, så her stiger tørkeindekset igen.
Nogle steder vil der dog optræde regn- og tordenbyger, så lokalt vil der over weekenden også være forbedringer for landbruget.
Tirsdag og onsdag kommer det "rigtige" regnvejr igen, og tørken er derfor på retur.