Nu eksploderer antallet af birkepollen: Hårde uger i vente for allergikere

Mens mange glæder sig til sol og varme de kommende par dage, er der rigtigt dårligt nyt for landets birkepollenallergikere

Tørt og solrigt vejr er noget af det, der får antallet af birkepollen til at eksplodere. Foto: Asger Ladefoged - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Kløende øjne, en næse, der løber, og talrige nys er noget af det, som landets mange birkepollenallergikere kommer til at døje med i de kommende dage, mens mange andre vil nyde solen og den usædvanlige forårsvarme over Danmark.

Tørt, solrigt og varmt vejr er nemlig noget af det, som får antallet af birkepollen til at eksplodere, og onsdag blev sæsonen nærmest skudt i gang med et brag.

00:52

VIDEO: Efter en henvendelse fra en borger har Horsens Kommune droppet at plante blandt andet birketræet på en støjvold. Indslaget er fra 12. april 2018.

Luk video

Mange birkepollen mod både øst og vest

I København og Viborg, hvor man hver dag måler antallet af pollen, blev der onsdag registreret henholdsvis 138 og 162 birkepollen per kubikmeter luft.

Man taler om mange birkepollen, når tallet er over 100. Tallene gælder også i Østjylland.

- Tallene vil være repræsentative for hele Danmark. Tendensen er, at sæsonen er begyndt. Danmark er ikke større, end at resten af landet vil følge målestationerne i Viborg og København, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentallene hos Astma-Allergi Danmark.

Læs også På med solhatten: Torsdag bliver som en sommerdag

Hårde uger i vente for allergikere

Slutningen af april og begyndelsen af maj er højsæson for birkepollen, og derfor venter der landets allergikere nogle hårde uger, hvor man bør forberede sig en hel del gener.

Det tørre, varme og solrige vejr vil utvivlsomt øge spredningen af danske pollen, men også pollen fra tyske og polske birketræer kan med syd- og sydøstenvinden nå frem til Danmark i de kommende dage.

Læs også Foråret er over os: På med sommerdækkene

Sæsonen for birkepollen er ofte ret kort, men ganske intens.

Efter birkepollen følger typisk græspollen over en langstrakt periode fra midt i maj og helt frem til begyndelsen af august.