Mere varme på vej - så lunt bliver det i den nye uge

Prognosen for den nye uge ser solrig ud, og kun en dag bliver præget af byger

Mange har allerede taget hul på badesæsonen.

I samarbejde med tv2.dk

Det er som om, at sommervejret ingen ende vil tage her i maj måned 2018. Sommertøjet, solcremen og solbrillerne skal igen flittigt i brug i den nye uge. 

Højtryk vil præge vejret i Danmark. Det betyder, at temperaturen alle dage kommer over 20 grader, og flere af dagene kan vi komme op omkring 25 grader.

Prognose for temperatur tirsdag den 22. maj 2018. Foto: Prognose for temperatur tirsdag den 22. maj 2018

Tirsdag får vi gode lange solperioder og højeste temperaturer omkring 22 grader.

00:32

VIDEO: Her kan du se vejrudsigten for tirsdag og de kommende dage i Østjylland.

Luk video

Der vil tirsdag omkring middag dannes skyer, som vokser sig noget større i eftermiddagstimerne. Helt lokalt kan det dryppe i de sene eftermiddagstimer.

Onsdag og torsdag vil temperaturerne generelt komme op mellem 20 og 25 grader. 

Prognose for temperatur onsdag den 23. maj 2018. Foto: GRAFIK / TV 2

Erfaringsmæssigt ser vi i situationer som denne, at temperaturerne godt kan blive en anelse lunere end modelberegningerne. Der er altså mulighed for 25 grader onsdag og torsdag.

Prognose for temperatur torsdag den 24. maj 2018. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles over 25 grader ved mindst en af de officielle danske målestationer. Det er skat allerede 9 gange dette forår, hvilket er mere end vi oplevede hele sidste sommer.

Fredag ser ud til at blive ugens mest solfattige, hvilket også kan ses på temperaturerne.

Prognose for temperatur fredag den 25. maj 2018. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Prognosen har desuden regnbyger i løbet af fredagen.

Prognose for fredag. Danmark er placeret mellem to højtryk. Det giver mulighed for byger, før det næste højtryk, nær Iraland, ankommer og igen sørger for tørvejr. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Prognoserne bliver generelt mere og mere usikre des længere vi ser frem, så til weekenden skal de tages med et gran salt.

Tendensen er, at et nyt højtryk vil give sol, tørvejr og igen højere temperaturer. Nogle modeller byder på højere temperaturer end grafikken indikerer.

Prognose for lørdag den 26. maj (dag 6). Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Prognose for søndag den 27. maj (dag 7). Foto: Grafik / TV 2 VEJRET