Mere regn på vej: Risiko for skybrud enkelte steder

Kraftige byger vil i eftermiddag og aften husere over det nordlige Djursland og i Nordjylland med risiko for lokale skybrud og oversvømmelser.

I Frederiksgade i Horsens var hele vejen oversvømmet som følge af de store mængder nedbør i sidste uge. Foto: Marianne Laborn

Efter en formiddag med stort set tørt vejr i hele landet vil der i eftermiddag dannes kraftige byger i den nordlige halvdel af Jylland deriblandt det nordlige Djursland.

Læs også Voldsomme skader efter skybrud: - Jeg har aldrig set noget lignende

Lokalt kan bygerne blive så kraftige, at de leverer over 15 millimeter regn på en halv time, hvilket er kriteriet for skybrud. Ved skybrud har kloaknettet svært ved at følge med, og der kan derfor komme lokale oversvømmelser.

Varselkort. Område, hvor der er risiko for skybrud i eftermiddag og aften. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

I tidsrummet fra klokken 14 og frem til klokken 23 er der varslet risiko for skybrud i Vendsyssel, Himmerland og ned til Djursland.

Det er ikke længe siden, store dele af Østjylland senest blev ramt af skybrud. I sidste uge faldt der fra sent tirsdag aften og frem til onsdag formiddag hele 97,4 millimeter regn ved Tirstrup på Djursland, men også andre dele af Østjylland oplevede store mængder nedbør. 

00:12

I Thorsø var skybruddet tirsdag så voldsomt, at en vej hævede sig 25 centimeter. Video: Katrine Søndergaard

Luk video

Læs også Voldsomme skader efter skybrud: - Jeg har aldrig set noget lignende

Prognose af samlet mængde regn i dag Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Ovenstående grafik viser den meget ulige fordeling af regn i Danmark i dag. Det holder stort set tørt i Østdanmark, mens der stedvis i Nordjylland ventes over 15 millimeter regn.

Sommervejr i øst og regn og byger i vest

Sommervarmen er ikke helt forsvundet endnu. I Østdanmark vil man med nogen sol nærme sig de 25 grader i eftermiddag, og i Jylland vil termometrene nå op omkring 22 grader.

Prognose af temperatur klokken 16. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Udover at der i eftermiddag vil dannes kraftige byger i Nordjylland, så vil der også komme en front på besøg fra vest. Fronten er svag og vil de fleste steder kun levere en lille smule vand. Midt på eftermiddagen ventes fronten at være placeret over Sønderjylland, og som det kan ses af grafikken, er regnaktiviteten meget varieret.

Prognose klokken 15. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

I aftentimerne vil fronten give regn i Nordjylland, der ligesom i eftermiddag vil opleve, at regnintensiteten i perioder er høj og stadig med mulighed for lokale skybrud. Fronten vil i aften også være placeret over Sjælland, men her kun stedvis med en lille smule dryppen.

Prognose klokken 20.00. Foto: Grafik - TV 2 Vejret

Når vi nærmer os midnat, når fronten Bornholm, hvor det også kan komme til at dryppe en smule.