Mathias fra Aarhus vinder DM i cocktail: - Jeg har smadret mindst 1000 flasker

Shaken, not stirred. Mathias Løfquist fra Aarhus skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i cocktail

Foto: TV 2

I samarbejde med tv2.dk

Det var en storjublende Mathias Løfquist, der søndag aften kunne løfte trofæet som Danmarks bedste bartender i kategorien 'Flair', da DM i cocktails løb af stablen i Carlsbergbyen i København.

Han kastede, rystede og mixede sig dermed til verdensmesterskabet i cocktails, som for første gang nogensinde skal afholdes i København i oktober.

TV 2 fulgte aarhusianske Mathias Løfquist gennem hele dagen, og det var en nervøs bartender, der gjorde sig klar til at shake og kaste med flasker. 

01:31

VIDEO: TV 2 | ØSTJYLLAND mødte Mathias Løfquist, efter at han vendte hjem til Aarhus med DM-titlen. Se mere her.

Luk video

Hvor mange flasker knuser man på vej til toppen?

- Mange, jeg har ikke tal på det, men på den anden side af 1000 i hvert fald, siger Mathias Løfquist.

Læs også Skål: Aarhus-bar er verdens bedste til at sælge munke-likør

Inden konkurrencen kunne han godt mærke, det sitrede i maven.

Oplever nyeste trends

Før Mathias Løfquist i bedste Tom Cruise-stil fra filmen Cocktail skulle kaste om sig med spiritus, skulle dommerne dog smage og vurdere drinks fra bartenderne i kategorien 'Klassisk'.

Fordi vi gerne vil drikke noget, der smager godt, men ikke længere er interesserede i at blive særlig fulde af det.

Daniel Abildgaard, Dansk Bartender Laug

Her handlede det ikke om at lave et show, men om at få det til at smage godt ved hjælp af solide råvarer.

DM i cocktail var derfor også stedet, hvor det var muligt at tjekke de nyeste cocktailtrends ud.

- Vi kommer til at snakke om bæredygtige cocktails. Vi kommer til at snakke om økologiske cocktails. Vi kommer til at snakke om cocktails med lav alkoholprocent, fordi vi gerne vil drikke noget, der smager godt, men ikke længere er interesserede i at blive særlig fulde af det, fortæller Daniel Abildgaard, der er formand for Dansk Bartender Laug, til TV 2. 

Læs også Bartender: Gaden ligner et bombet lokum

På scenen fik Mathias Løfquist fem minutter til at 'performe' sin drink: En krydret chokoladecocktail. Shaken, not stirred.

Den skulle vise sig at være god nok, og han kan nu se frem til at være med i konkurrencen om at blive verdens bedste bartender. 

05:13

VIDEO: Mathias Daa Løfquist vandt for tre år siden en guldmedalje i kategorien Flair ved Dansk Bartender Laugs danmarksmesterskab.

Luk video