Lise var kun 10 år gammel da hun fældede en barnemorder

Lise Anne Kvist var kun 10 år, da hun vidnede mod sin overfaldsmand. Først senere fandt hun ud af, at udsagnet var med til at opklare et brutalt drab

Lise Anne Kvist blev i 1989 overfaldet af en mand, der mindre end tre år tidligere havde slået seksårige Joachim fra Randers ihjel. I dag er hun 39 år. Foto: Privat

I samarbejde med tv2.dk

Kassettebåndet skratter en smule, men stemmerne står tydeligt frem.

- Hvor kom I hen? spørger en mand på båndet.

- Ned til en skov, hvor der var vand ved siden af, lyder pigestemmen klart. 

Læs også Barnemordet der rystede Danmark: Morderen slog til igen og igen

Båndet er næsten 30 år gammel. Det stammer fra Rejseholdets afhøring af den dengang 10-årige Lise Anne Kvist. 

Som hun sad foran efterforskerne dengang, var det endnu ikke gået op for hende, hvor alvorlig en sag det var. Det var ikke gået op for hende, at hun få timer forinden havde været udsat for et overgrebsforsøg.

Den lille pige fortalte roligt og nøgternt om, hvad der var sket, helt uden at vide at hendes forklaring ville få afgørende betydning. Den blev nemlig den direkte årsag til, at politiet samme dag kunne anholde manden, som fire år forinden slog den 6-årige Joachim Gisle Larsson ihjel.

00:41

I denne rekonstruktion kan du høre lydoptagelsen fra Lise Anne Kvists afhøring.

Luk video

Historien om Joachim er en del af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder'. Afsnittet, hvor Lise Anne Kvists vidneudsagn medvirkede, blev sendt torsdag den 18. januar kl. 20.00 på TV 2 og kan ses på TV 2 PLAY.

En skør, fremmed mand

Dette er første gang, at lydoptagelsen fra Lise Anne Kvists afhøring bliver offentliggjort. 

For den i dag 39-årige kvinde står oplevelsen stadig tydeligt i hukommelsen.

Læs også Drab på seksårig: Tilståelsen han ikke kunne trække tilbage

Det var den 26. marts 1989, da hun og hendes 7-årige veninde - begge klædt i traditionel folkedanserdragt - var til dansestævne lidt uden for Randers.

De to piger slentrede rundt foran sportshallen i Øster Bjerregrav, da de stødte på en fremmed mand. 

- Der var vist en legeplads, vi gik efter, siger Lise Anne Kvist. 

Peder Dinesen Fur opsøgte Fussing Hallen i Øster Bjerregrav, hvor han vidste, der ville være børn til et dansestævne. Foto: Politiets arkiv

- Der sad han så på en trappe. Jeg kan ikke huske, hvorfor vi gik med ham, men jeg kan huske, at jeg ikke var bange. Jeg var kun 10 år, så jeg havde ingen forestilling om, at han ville os noget ondt. Den slags var jeg aldrig nogensinde blevet konfronteret med før, fortæller hun. 

Lise Anne Kvist syntes, manden virkede lidt skør, og han lugtede af øl, husker hun. Alligevel fulgte de to piger med manden lidt væk til et skovområde.

Vi var jo selv fædre mange af os, så sagen fyldte både professionelt og privat.

Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef i Rejseholdet, som efterforskede drabet på 6-årige Joachim Gisle Larsson

Det var det, der skete her, som Lise Anne Kvist med sin lyse barnestemme fortalte til afhøringen:

- Så satte han (gerningsmanden, red.) sig ned i græsset og sagde, vi skulle sætte os ned ved siden af, siger hun på det båndede vidneudsagn.  

Hendes veninde sad mellem hans ben på jorden, da hun pludselig skulle tisse. Men da manden beordrede hende at tisse i bukserne, nægtede hun. 

- Så sagde han, at hun altså skulle tisse i bukserne, men det gad hun ikke. Så sagde han bagefter, at Solvej var for lille, og at hun skulle gå sin vej.

Lise Anne Kvist kunne se sin veninde løbe afsted, mens hun selv var efterladt alene tilbage med den fremmede.

Joachims ansigt var på avisforsider over hele landet, da han forsvandt i november 1986. Politiet håbede, at nogle borgere havde set ham og ville henvende sig. I en grantykning nær Fladbro - seks kilometer fra Joachim Gisle Larssons hjem - fandt politiet liget af drengen. Foto: Privat / Politiets arkiv

Et barnedrab i Randers

Ikke langt fra hvor Lise Anne Kvist var til folkedanserstævne, arbejdede det lokale politi i og drabschef i Rejseholdet Bent Isager-Nielsen på højtryk.

Sagen var startet en efterårsdag i 1986, tre år tidligere. Her havde den 6-årige Joachim Gisle Larsson forladt sit hjem i udkanten af Randers for at tage sin første tur alene til bageren.

Men Joachim vendte aldrig hjem.

Hans pung og indkøbssedlen, som hans mor havde skrevet til bagerkonen, lå tilbage på fortovet kun få meter fra det sted, hvor hun havde mistet ham af syne fra deres lejlighed. 

Efterforskningen af drabet på Joachim blev fulgt tæt af pressen. Et andet gennembrud i sagen, var da politiet frigav oplysninger om de knallert-spor, de havde fundet, hvor Joachim blev fundet. Foto: Arkiv fra BT

Tre dage senere fandt politiet ham dræbt af 22 knivstik i en grantykning seks kilometer fra sit hjem.

- Sagen her repræsenterede det allerværste, forældre kan forestille sig. Et barn forsvinder. Den fyldte enormt meget for mig, men i det hele taget for os alle i politiet. Vi var jo selv fædre mange af os, så sagen fyldte både professionelt og privat, fortæller Bent Isager-Nielsen.

Den følgende tid afhørte politiet flere tusinde vidner og mistænkte i forbindelse med sagen, men forgæves. På tredje år stod de uden det afgørende spor for at finde Joachims drabsmand – troede de.

En lille pige med blå mærker

Den lille stemme i optagelsen fortsætter sin fortælling.

Lise Anne Kvist husker, at hun begyndte at blive klar over, at der var noget, som slet ikke var, som det burde være.

- Så sagde han til mig, at jeg skulle tisse i bukserne, ellers blev han bare sur, og så tog han mig heromme bag i håret og kastede mig lige ned på jorden.

Manden hev sit bælte fri af bukserne og forsøgte at tage fat i hendes ben, men hun sparkede til. Han kunne ikke holde fast i den lille pige, men fik alligevel et fast greb om hendes hals.

Lise Anne Kvists hals havde tydelige mærker efter kvælertaget, da hun efterfølgende blev fotograferet på politistationen. Foto: Politiets arkiv

- Så sagde han: Enten blev jeg kvalt, eller også skulle jeg tisse ham i hovedet, siger 10-årige Lise Anne Kvist på optagelsen. 

Men den lille pige gjorde igen modstand. Med et bid i hans hånd fik hun igen vristet sig fri af taget, og så løb Lise Anne Kvist alt, hvad hun kunne.  

Gennembruddet

Den lille piges udsagn om sine oplevelser i skoven fik betjentene til at indse noget.

Overfaldsmanden havde sagt, at han hed Søren, og netop det navn fik det til at dæmre.

En anden pige, den 12-årig Pia Schou, havde i 1987 været ude på sin sædvanlige avisrute, da en fremmed mand lokkede hende ned i en kælderskakt og forgreb sig på hende.

Under afhøringen lod politiet hende kigge igennem et forbryderalbum og dér, blandt kendte forbrydere i Randers, havde hun udpeget sin gerningsmand.

Jeg ville se, at han var i håndjern, så jeg var sikker på, at den skiderik var bag tremmer

Lise Anne Kvist

Peder Dinesen Fur, hed han. Mange i lokalsamfundet kendte godt til ham. Han gik under navnet Peder Fut, fordi han havde en stor interesse for tog.

Den lille pige var sikker i sin sag, da hun udpegede manden, men politiet lod Peder Fur gå efter en afhøring. Han havde et alibi, og han blev vurderet til at være uskadelig. Han var langt fra den type forbryder, som politiet ledte efter.

- Dengang var det opfattelsen, at der var en bestemt type gerningsmand til en bestemt type forbrydelser, og vi havde hver især dannet os et billede af, hvilken type Joachims morder var. Men det skulle vise sig slet ikke at passe, siger Bent Isager-Nielsen.

Lise Anne Kvists vidneudsagn fik brikkerne til at falde på plads for politiet. For da Pia var blevet lokket ned i skakten, havde gerningsmanden også kaldt sig selv for Søren.

En overgrebsmand og en morder

Denne gang tvivlede politiet ikke på børnenes udlægning. Peder Dinesen Fur blev med det samme anholdt i sit hjem og bragt til politistationen, hvor Lise Anne Kvist stadig sad.

Lise Anne Kvist er i dag 39 år. Foto: Privat

- Jeg blev spurgt, om jeg ville have, at døren blev lukket ind til mit forhørslokale, da de hev ham ind. Det ville jeg ikke have. Jeg ville se, at han var i håndjern, så jeg var sikker på, at den skiderik var bag tremmer, siger Lise Anne Kvist i dag.

Der var begået en række fejlskøn undervejs. Ét af de værste var, at politiet jo havde haft fat i gerningsmanden og ladet ham gå.

Bent Isager-Nielsen

Og Peder Dinesen Fur forblev bag tremmer, for efterhånden som politiet afhørte ham, kom der flere og flere sandheder frem. 

Ikke nok med at han var den mand, der havde overfaldet Lise Anne Kvist og forgrebet sig på Pia Schou, han kunne også forbindes til flere andre sager om overgreb på avispiger, og til sidst – efter nogle dage - tilstod han også drabet på 6-årige Joachim Gisle Larsson. 

Afhøringen ændrede alt

For Lise Anne Kvist vil episoden den forårsdag i 1989 altid sidde i kroppen.

Selvom hun som 10-årig var helt fattet, da hun afgav sin forklaring, begyndte det de følgende måneder at gå op for hende, hvem det var, hun havde udpeget. Det var ikke bare en "skør mand, som lugtede af øl". Det var en drabsmand.

Bent Isager-Nielsen, da han som ung betjent blev ansat som efterforsker i Rejseholdet. Foto: Privat

- Jeg tror, at det var da retssagen begynde, at det gik op for mig, hvor voldsomt det var. Tænk, hvis jeg var død dengang, siger Lise Anne Kvist i dag.

Både hendes forældre og en af de lokale kriminalassistenter forklarede hende, hvad der skete i sagen, så hun kunne føle sig tryg og vidste, at gerningsmanden ikke gik fri. Men i månederne efter brød hun sig ikke om at gå i skole, turde ikke snakke med folk og lukkede sig inde.

Først da den endelige dom faldt, og Peder Dinesen Fur blev dømt til fængsel på livstid, følte Lise Anne Kvist sig lettet.

For drabschef Bent Isager-Nielsen var afslutningen på Joachim-sagen også noget helt særligt.

- Grunden til, at den sag i dag betyder så meget, er, at der var så meget at lære af den. Der var begået en række fejlskøn undervejs. Ét af de værste var, at politiet jo havde haft fat i gerningsmanden og ladet ham gå. Både fordi han havde alibi, men også fordi han simpelthen ikke passede ind i billedet af gerningsmanden, siger Bent Isager-Nielsen og tilføjer:

- Da jeg senere tog til FBI for at lære om gerningsmandsprofilering, så viste det sig jo, at han som type var den klassiske gerningsmand til den slags forbrydelser. Så heldigvis lærte vi af sagen.