Lars Løkke stillede regionerne syv krav i 2015 - har de leveret varen?

TV 2 erfarer, at regeringen lægger op til at afskaffe det politiske lag i regionerne, selvom de har levet op til Venstres krav på flere områder.

I 2015 fik regionerne en sidste chance af Venstre. Partiet opstillede syv krav, som de måtte levere på, hvis de skulle have lov til at leve. 

Nu - knap fire år senere - er partiet og resten af regering tilsyneladende ikke tilfredse med resultaterne. Ifølge TV 2s oplysninger skal det være slut med de folkevalgte regionsråd i fremtiden.

Læs også Medier erfarer: Regeringen vil nedlægge regionsrådene

Men er det fair at fyre regionsrådspolitikerne på baggrund af deres resultater? 

Sammen med to førende sundhedseksperter fra Syddansk Universitet, professor Kjeld Møller Pedersen og professor Jes Søgaard, har TV 2 set på, hvordan det er gået på de områder, hvor Venstre krævede forbedringer:

1. Ned med ventetiden på diagnosticering og behandling

Det sagde Venstre:

- I gennemsnit er ventetiden i dag næsten 50 dage på operation, og fire ud af ti patienter bliver ikke udredt inden for de lovede 30 dage. Ventetiden skal være kortere, så man hurtigt kan blive udredt og behandlet.

Det er der sket siden 2015:

 

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået

- Ventetiden er kommet ned over en bred front. Det er især ventetidsgarantierne, som har været med til at drive det ned, og reglen om, at hvis man ikke blev behandlet inden for en eller to måneder skal regionernes sende patienterne videre til et privathospital.

Jes Søgaard: Bestået

- Samlet set en middelpræstation. Ventetiderne er kommet ned, og så kan det diskuteres, om det er lidt eller meget. Men de lå langt højere i årene før regionerne kom. På den anden side er tallene for udredningsforløbene ikke tilfredsstillende.

2. Udligning af de regionale forskelle

Det sagde Venstre:

- Danmark er ikke større, end at der burde være en ensartet høj kvalitet på tværs af landet. Der er alt for store regionale forskelle på ventetiderne til behandling. Overlevelsesmulighederne varierer afhængigt af, hvor i landet man bor. Det er selvsagt ikke godt nok. Den geografiske ulighed i sundhed skal reduceres blandt andet med bedre brug af telemedicin og et styrket nært sundhedsvæsen.

Det er der sket siden 2015:

 

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået (akkurat)

- De regionale forskelle er i hvert fald ikke blevet værre, men det afhænger af, hvad man kigger på. Kræfttilbuddene er for eksempel blevet mere ensartede på tværs af landet. Det samme er de regionale dødelighedsrater. Overordnet har det bevæget sig i den rigtige retning, så man kan godt sætte et hak, men det er et forsigtigt hak, for der er også regionale forskelle, som man ikke kan udligne. For eksempel der, hvor der mangler læger.

Jes Søgaard: Bestået

- Det er klart bestået. Forskellene i ventetid er blevet væsentligt mindre. Man skal også huske, at der er regionale forskelle på befolkningen. Eksempelvis er der flere patienter med lungekræft - en kræftsygdom med højere dødelighed end for eksempel prostata- eller brystkræft - i nogle regioner. Justerer man for det i tallene, så udligner det på nogle områder uligheden.

3. Kræftpatienterne skal behandles til tiden

Det sagde Venstre:

- Op mod hver fjerde kræftpatient bliver ikke behandlet til tiden inden for den fastsatte forløbstid i kræftpakkerne. Det er både uværdigt og utilfredsstillende. Kræftpatienter skal behandles akut og til tiden.

Det er der sket siden 2015:

 

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået

- Kræftbehandlingen er blevet fulgt meget tæt. Fokus er blevet styrket, og derfor er det stort set blevet opfyldt.

Jes Søgaard: Bestået (akkurat)

- Den er ikke bestået med kryds og bolle. Udviklingen er stagneret, og vi ved ikke, hvad det skyldes. Hvorfor kan vi ikke komme over 78-80 procent? Det bør man undersøge nærmere.

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået

- Kræftbehandlingen er blevet fulgt meget tæt. Fokus er blevet styrket, og derfor er det stort set blevet opfyldt.

Jes Søgaard: Bestået (akkurat)

- Den er ikke bestået med kryds og bolle. Udviklingen er stagneret, og vi ved ikke, hvad det skyldes. Hvorfor kan vi ikke komme over 78-80 procent? Det bør man undersøge nærmere.

4. Overbelægningen skal reduceres markant

- Det er uværdigt, at patienter bliver henvist til en seng på gangen. Det kan og skal vi gøre bedre. Trods regeringens valgløfter, så er det desværre alt for ofte sådan, at patienter – ikke mindst ældre medicinske patienter – ligger på gangene. Overbelægningen skal reduceres markant.

Det er der sket siden 2015:

 

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Ikke bestået

- Overbelægningen er faldet lidt, men ikke markant.

- Tallet skifter fra år til år, men udfordringen er, om der er tilstrækkelige medicinske senge. Man har forsøgt at fordele patienterne anderledes. Der er gjort behjertede forsøg, men det har ikke haft markant effekt.

Jes Søgaard: Ikke bestået

- Overbelægningen er ikke reduceret markant, og det er ikke godt nok. Hospitalerne bør være bedre til at tale sammen for at udnytte kapaciteten bedre.

5. Patientansvarlige læger

Den sagde Venstre:

- Patienter og pårørende må ikke blive kastebolde i sundhedsvæsenet. For mange patienter er det ofte uklart, hvilken læge der har ansvaret. Det skaber utryghed og øger risikoen for fejl. Patientansvarlige læger skal indføres for kræftpatienter og derefter udbredes til andre dele af sundhedsvæsenet.

Det er der sket siden 2015:

I 2016 kom en aftale om patientansvarlige læger på plads, og året efter begyndte udrulningen i regionerne. I foråret 2019 kommer en evaluering af ordningen. En stikprøveundersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse viste i 2018, at to ud af tre kræftpatienter kendte deres ansvarlige læge.

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået

- Det er sket. Det har man helt ubetinget gjort på alle hospitaler. Udbredelsen til andre diagnoser er lidt mere spredt.

Jes Søgaard: For tidligt at sige

Det er i gang med at blive rullet ud på kræftområdet og vil senere blive udbredt til andre områder. Vi afventer en evaluering af ordningen, så vi kan endnu ikke sige, om det virker godt eller skidt. Men det er godt, at mange har været positive omkring ordningen.

6. Større fokus på demens og kroniske sygdomme

Den sagde Venstre:

- Vi skal skabe højere kvalitet i indsatsen for de kroniske patienter ved at tilbyde en mere målrettet, systematisk og sammenhængende indsats. Samtidig skal vi opspore og diagnosticere demenssygdomme hurtigere.

Det er der sket siden 2015:

 

Mange indikationer kan sige noget om udviklingen indenfor kronisk sygdom. En af dem er tallene for akutte indlæggelser for kolpatienter, der vidner om flere velbehandlede patienter og dermed færre indlæggelser.

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Bestået

- Det var et relativt vagt mål, Venstre fremlagde, så det er svært at fælde entydig dom over, men der er gjort fremskridt. Det er noget, staten har været medvirkende til blandt andet med en demensplan.

Jes Søgaard: Bestået

Tendensen er rigtig, men det går langsomt. Nogle kommuner og regioner samarbejder rigtig godt om de kroniske patienter, mens det andre steder ikke fungerer. 

7. Hurtig og effektiv genoptræning

Det sagde Venstre:

- Det nytter ikke, at et succesfuldt behandlingsforløb afløses af mangelfuld eller langsom genoptræning. Derfor skal man hurtigere og mere effektivt kunne få genoptræning, så færdigbehandlede patienter kan vende tilbage til en normal hverdag.

Det er der sket siden 2015:

 

Eksperternes dom:

Kjeld Møller Pedersen: Hverken eller

- Genoptræning foregår primært i kommunalt regi, så jeg forstår egentlig ikke, at det skulle være et mål for regionerne, men ventetiden er blevet svagt nedbragt.

Jes Søgaard: Bestået

De har bestået, men ikke strålende. Jeg ved ikke, om det er kommuner eller regioner, der har det største ansvar her. Men der er sket store forbedringer i samarbejdet mellem kommuner og regioner. Lægerne på hospitalerne har i højere grad fået øjnene op for genoptræningen i kommunerne.

Konklusion

Kjeld Møller Pedersen: 

- Regionerne har leveret. Ikke perfekt, men i rimelig grad. De har bevæget har sig i den rette retning. Blandt andet ved, at de har været i stand til at honorere statslige krav. Blandt andet ved at føre kræftpakkerne ud i livet.

Jes Søgaard:

- Overordnet er det gået rimelig godt for regionerne, men der er også mange områder, der oplever stagnation. Der har været et stort fokus på sygehusene, men ikke så meget på det uden om sygehusene. Der er eksempelvis behov for at få opbygget en større kapacitet på det almenmedicinske område. Der er ikke nok læger med dette speciale, og dette problem burde man have forudset.