Læge hjalp østjyde med at dø – nu har Højesteret fundet ham skyldig

Højesteret har fundet de to læger, der var tiltalt for at assistere Jørgen Vesterby med selvmord, skyldige.

Svend Lings er ved Højesteret blevet idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg.  Foto: Asger Ladefoged - Ritzau Scanpix

Den pensionerede læge Svend Lings er ved Højesteret blevet idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. 

Det oplyser Højesteret, som stadfæster Østre Landsrets dom.

En af de personer, som Svend Lings hjalp med at begå selvmord, var Jørgen Vesterby fra Aarhus. 

Læs også Hendes far fik hjælp af dømt selvmordslæge: Jeg er taknemmelig

Anklageren havde krævet et års fængsel til den 77-årige pensionist, mens Svend Lings gik efter frifindelse.

Dommen ændrer dog ikke Svend Lings indstilling til aktiv dødshjælp.

- Højesteret har talt, så er det sådan, loven skal forstås. Men det kan jeg ikke leve med. Nu genoptager jeg mit rådgivningsarbejde, ulovligt eller ej, siger han til TV 2.

06:28

VIDEO: Pernille Vesterby er glad for, at hun og hendes far, Jørgen Vesterby, fik hjælp til faderens selvmord af Svend Lings.

Luk video

Kan ikke holde til at afvise

Svend Lings har ikke lagt skjul på, at han har udskrevet medicin til syge, der ønskede at dø, og vejledt dem i at bruge det til at tage deres liv.

Han mener, at aktiv dødshjælp bør lovliggøres i Danmark og er medlem af netværket Læger for Aktiv Dødshjælp. Tidligere har han fortalt i medierne, at han på den måde har hjulpet mindst ti mennesker til at dø.

Han har også en offentliggjort en selvmordsmanual på nettet, hvor han vejleder om, hvilke medicinske præparater man kan bruge, og hvor store doser man skal tage.

Læs også Nu begynder usædvanlig sag om to lægers hjælp til selvmord

Efter at han blev dømt i landsretten, sagde Svend Lings, at hvis nogen ønskede hans hjælp til selvmord, måtte han svare, at han "er ude af drift i øjeblikket".

Det har dog ikke stoppet folk fra at kontakt ham. Ifølge Svend Lings selv får han hver eneste dag henvendelser fra mennesker, der ønsker hans hjælp. Mennesker, som han nu igen har tænkt sig at hjælpe.

- Der er altid tale om mennesker i nød, ofte i dyb nød. Og jeg kan ikke holde til at blive ved med at afvise dem. De ved, jeg kan hjælpe dem. Jeg ved, jeg tit kan hjælpe dem. Jeg kan ikke holde til at blive ved med at afvise dem, siger Svend Lings.

- Nød bryder alle love, tilføjer han.

I 2017 mistede Svend Lings sin autorisation.

00:49

VIDEO: Svend Lings fortæller, at han kun har rådgivet patienter ud fra en lovlig selvmordsvejledning.

Luk video

Principiel sag

Svend Lings blev første gang dømt i 2018 ved byretten i Svendborg, hvor han blev fundet skyldig i medvirken til et selvmord og et selvmordsforsøg, mens han blev frifundet for et tredje forhold om medvirken til selvmord.

Men i landsretten blev han fundet skyldig i alle tre forhold og idømt 60 dages betinget fængsel. En skærpelse på 20 dage i forhold til byrettens dom.

Læs også Nu kan du få indflydelse på politiets arbejde

Både Svend Lings og anklagemyndigheden ankede dommen, og i april gav procesbevillingsnævnet tilladelse til, at sagen kunne komme for Højesteret. Det skyldtes, at sagen har principiel karakter.

I by- og landsret var en anden læge, psykiater Frits Schjøtt, tiltalt for sammen med Svend Lings at medvirke til selvmordsforsøg. Han blev idømt 20 dages betinget fængsel i landsretten og ønskede ikke at gå videre med sagen.

00:35

VIDEO: Selvom det har kostet en dom, så var det det værd, ifølge Svend Lings.

Luk video