Kronprins Frederik overraskede alle på Smukfest

Nephew overraskede deres publikum med royalt besøg midt i deres koncert sent torsdag aften

00:17

Kronprins Frederik er ofte at finde til store koncerter og musikfestivaler, men i går fik han en særlig rolle til Smukfest.

Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

1 af 2

I samarbejde med tv2.dk

Når Nephew går på scenen, har forsanger Simon Kvamm tradition for at orkestrere en konkurrence, hvor de to halvdele af publikumshavet foran ham kæmper om at synge højest.

Det gjorde han også torsdag aften, da han sammen med resten af bandet spillede på den ene af Bøgescenerne på Smukfest.

Læs også Superfan opgiver Britney efter skandalekoncert: - Det var en joke

Alting var dog ikke helt, som det plejede i Skanderborg. For i stedet for selv at vurdere, om det var venstre eller højre side af publikum, der gjorde det bedst, fik Simon Kvamm hjælp. 

- Nu henter jeg en uvildig dommer udefra til ligesom at pege på vinderen, lød det, inden han hev ingen ringere end landets kronprins ind på scenen.

Allerede tidligere på dagen blev Kronprinsen spottet bag festivalens hovedscene. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

Høje jubelbrøl

- Deres kongelige højhed. Vil De ikke have lov til at pege på den side, der har vundet dagens sangkonkurrence?, spurgte Simon Kvamm, mens han venskabeligt holdt armen om Kronprinsen.

Vinderen: Øst! #kronprinsfrederik #etstedderude #smukfest Foto: @stineholmgaard

A post shared by Nephew (@nephunited) on

Og dét ville kronprins Frederik gerne.

For at trække tiden og måske få lov at stå en anelse længere på festivalens største scene, lavede Kronprinsen først nogle fagter i begge retninger, inden han til sidst tog stilling og udpegede en vinder – til høje jubelbrøl fra den side af publikum. 

Spillede til privat fødselsdag

Da kronprins Frederik for et par måneder siden fyldte 50 år, var Nephew et af de bands, der kom og spillede til hans private fødselsdagsfest.

Om gårsdagens visit var tilbagebetaling fra dengang, er ikke til at vide, men det tyder på, at Simon Kvamm og Kronprinsen har et venskabeligt forhold.

Læs også Efter problemer: Smukfest indsætter 20 nye busser

- Da vi aftalte det her, fortalte Kronprinsen mig, at han, når han overtager tronen, påtænker at indføre national helligdag mandag efter Smukfest, sagde Simon Kvamm, da vores kommende konge igen havde overladt scenen til musikerne.