Kraftigt regnvejr på vej: Sådan rammer det Østjylland

En intens frontzone kan nogle steder give mere end to ugers regn alene i løbet af onsdagen

00:29

Du kan se dagens nedbørprognose i animationen herover. Video: TV 2 VEJRET / Grafik

I samarbejde med tv2.dk

Der bliver brug for både paraplyer og regnfrakker mange steder i landet i løbet af onsdagen, når regn og kraftige byger bevæger sig hen over landet.

Regnvejret kommer i forbindelse med en front vestfra, på hvilken der dannes et lille lavtryk lige hen over landet.

Samtidig er luften over Danmark ret ustabil, hvilket kan give anledning til, at kraftige byger, der kan være med torden, opstår i dagens løb.

Du kan se dagens nedbørprognose i animationen øverst i artiklen. 

Læs også DMI advarer mod voldsom regn i løbet af onsdag

Især i den centrale og nordlige del af Jylland ser disse byger ud til at kunne give en hel del regn.

Ifølge DMI risikerer Østjylland stedvis mellem 30 og 50 millimeter regn fordelt ud over dagen.

Lokalt kan der måske falde over 50 millimeter regn, og mange steder vil man få mellem 15 og 35 millimeter, inden onsdagsdøgnet er omme. 

Forventet mængde nedbør i onsdagsdøgnet den 6. september 2017 frem til klokken 23.00. Lokalt kan der komme mellem 50 og 60 millimeter regn. Risikoen for dét er størst i det nordøstlige Jylland. Foto: TV 2 Vejret

Dermed kan der nogle steder komme mere end to ugers normal regn alene i dag.

I september falder der i gennemsnit 73 millimeter nedbør over landet som helhed i løbet af hele måneden. 

01:05

VIDEO: Her kan du se vejrudsigten for onsdag og de kommende dage i Østjylland

Luk video

Kraftig regn og skybrud

  • Kraftig regn er, når der falder mere end 24 millimeter regn over en periode på maksimalt seks timer.
  • Skybrud er, når der falder mere end 15 millimeter regn over en periode på maksimalt 30 minutter.
  • Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.
Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.