Kløvedal modtager unik hæderspris: For syg til selv at modtage den

Troels Kløvedals familie er i Grækenland for at modtage en fornem hædersbevisning på vegne af forfatteren, der er for syg til selv at modtage den

Troels Kløvedal har rejst verden rundt det meste af sit liv på skibet Nordkaperen. Han lider nu af den aggresive skleroseform ALS. Foto: Richard Sylvestersen - Scanpix

Grækenland har en særlig plads i Troels Kløvedals hjerte. Her er den østjyske eventyrer sammen med Nordkaperens besætning gået i land i det sydeuropæiske land. Arkivfoto. Foto: Finn Hageman/TV 2

Mikkel Beha Erichsen (t.h.) er den ældste af Troels Kløvedals fem børn. Han afbrød optagelserne af 'Kurs mod fjerne kyster' for at være ved sin fars side. Foto: Axel Schütt - Ritzau Scanpix

Troels Kløvedal bor i Gravlev på Djursland. Her ses han i forbindelse med en koncert med Rolling Stones på Roskilde Festivalen i 2014. Foto: Betina Garcia - Scanpix

I december sidste år modtog Troels Kløvedal med ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridderkorset blev overrakt af kontreadmiral Nils Wang på dronning Margrethes vegne. Foto: Finn Hageman

1 af 5

"Troels Kløvedal har ydet en livslang indsats for Grækenland og græsk kultur", sådan begrunder de græske myndigheder deres hædersbevisning til Troels Kløvedal. 

Fredag modtog forfatteren og eventyreren Troels Kløvedal fra Gravlev på Djursland hædersbevisningen fra det officielle Grækenland - en pris, der har stor betydning for ham, da Grækenland altid har stået som noget særligt for den 74-årige sømand, der har skrevet en række bøger og lavet hele syv programmer om sine sejlture i græske farvand.

Læs også Kløvedal i ny bog: Jeg har ikke lang tid igen

Det var hans bror Bjørn Erichsen, der modtog prisen for Kløvedal, da han selv er for syg til at deltage.

Ramt af aggressiv sklerose

Troels Kløvedal lider af den aggressive skleroseform ALS, men så med på live-tv fra sin sygeseng, kunne Bjørn Erichsen fortælle.

Til trods for sygdommen har Kløvedal stadigvæk Grækenland med i sine tanker, fortalte han i en pressemeddelelse:

- Når min vejrtrækning af og til besværes, giver det mig stor glæde og opmuntring at tænke på Ægæerhavets dybblå farve, det enestående attiske lys, det rosenrøde græske daggry og den stjerneklare græske himmel, siger han i pressemeddelelsen.

Europa står i gæld til Grækenland

Gennem sin bror, der afholdt takketalen, benyttede Troels Kløvedal også lejligheden til at sende sin store opbakning til Grækenland, der ofte bliver skoset for deres gæld til EU.

Læs også Sygdomsramt Troels Kløvedal hædret med stående bifald

- Man læser tit om Grækenlands gæld til Europa. Det er dog lige omvendt. Europa står i gæld til Grækenland. I har gavmildt givet os alt. Tankerne bag demokratiet. Tanken om staten og dens rolle, udtalte Troels Kløvedal blandt andet via sin bror og tilføjede: 

Når min vejrtrækning af og til besværes, giver det mig stor glæde og opmuntring at tænke på Ægæerhavets dybblå farve.

Troels Kløvedal

-  Det er os, der har en gæld. Det er os, der takker for det hele.

Troels Kløvedal, der har været kaptajn på sit skib Nordkaperen siden 1967, har sejlet i 10 år på de græske farvande, skrevet flere bøger om landet og lavet hele syv programmer med titlen 'Nordkaperen i Grækenland', der blev sendt på TV 2 FRI.

Priserne har på det seneste regnet ned over Troels Kløvedal, der har skrevet 18 bøger og bidraget til mere end 40 film. I januar modtog han den fornemme ærespris 'Årets Otto' til den danske tv-prisfest, og i december 2016 modtog han Ridderkorset af dronning Margrethe.

Læs også Beha måtte afbryde optagelser for at rejse hjem til syg Kløvedal

Foruden Troels Kløvedals bror var hans to døtre Sille og Gurli Kløvedal samt hans svigerinde og niece Lene Neergaard og Julie Elmquist med ved prisoverrækkelsen.

28:33

VIDEO: Troels Kløvedal har sejlet jorden rundt adskillige gange og har skrevet bøger og lavet film om sine mange rejser rundt i verden. Men når han ikke sejler, elsker han livet som landkrabbe på sin firlængede bindingsværksgård på Djursland. Se udsendelsen 'Mit andet jeg' fra november 2015.

Luk video