Imponerende blodmåne kunne ses flere steder

Det var også supermåne, da en total måneformørkelse kunne ses fra Danmark.

Foto af blodmånen taget fra Silkeborg den 21. januar 2019. Foto: Anja Knappe / Seerfoto

På trods af snefnug i luften og skyer på himlen fik mange danskere mandag morgen sig et glimt af den totale måneformørkelse, der kunne ses fra Danmark, da månen i mere end en time gled ind i Jordens skygge.

Læs også Mette lever af strikkeopskrifter på seks forskellige sprog

Den blodrøde måne, som stod på morgenhimlen i vestlig retning fra klokken 5.41 til klokken 6.43 kunne trods skyer, sne og slud ses i flere steder i landet.

Opklaring i Jylland gav god udsigt til blodmånen

Måneformørkelsen kunne ses i hele den vestlige halvdel af Jylland, hvor det nåede at klare op, ligesom man mange steder på både Fyn, Sjælland og Lolland-Falster en overgang havde klart vejr midt under den totale del af måneformørkelsen.

Læs også Evas hund blev bidt ihjel: Stort ønske om 'kørekort' til hundeejere

Og andre steder i landet gik der kortvarigt hul i skydækket.

Blodmåne set fra Thy den 21. januar 2019.  Foto: Dennis Andersen / Seerfoto

Man skulle således væbne sig med tålmodighed for at se måneformørkelsen, og mange var ud over tålmodige også heldige at få taget billeder af den røde måne på morgenhimlen, inden den forsvandt bag skyerne.

Læs også Fem gode råd: Sådan skal du reagere, når du hører en ambulance

Var en superblodmåne

Ud over at være totalt formørket var månen mandag morgen også en såkaldt supermåne, som gjorde den lidt større og lidt mere lysstærk end ellers.

Læs også Sjældent fænomen over Danmark: Mulighed for at se nordlys

Det betegnes som en supermåne, når månen er inden for 90 procent af det tætteste, den kan komme på Jorden - og det samtidig er fuldmåne. Det er en afstand, der svarer til 360.000 kilometer.

Den 27. juli 2018 var der også blodmåne og måneformørkelse. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Det betyder også, at den er 14 procent større og 30 procent mere lysstærk, end når den er længst fra Jorden.

Læs også Læg mobilen i lommen - politiet kontrollerer cyklister hele ugen

To chancer for at se blodmåne i de næste ti år

Fik man ikke set den totale måneformørkelse, skal man vente nogle år på at få chancen igen.

Blodmåne set fra Tarm i Vestjylland den 21. januar 2019. Foto: Ulla Pedersen / Seerfoto

Der går seks år, før vi atter kan se en total måneformørkelse fra Danmark. Det sker i september 2025. Da kan vi dog kun se en del af den.

Vi skal vente til nytårsaften 2028, før vi atter kan se en total måneformørkelse i sin fulde udstrækning - fra start til slut. Ligesom man kunne det mange steder i landet her til morgen. Det vil ske lige mens dronningen - eller måske kongen - holder nytårstale.

Læs også Danmarks Naturfredningsforening frygter at miste gennemslagskraft