I dag kan vi få årets 10. sommerdag

Onsdag kan blive den første i en ny, lang række af sommerdage i slutningen af maj

Det er et stort højtryk over Skandinavien, som onsdag og de kommende mange dage vil give solrigt og meget varmt vejr. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Selv om vejret har været fint og lunt og bestemt ikke til at klage over, hvis man kan lide tørvejr, sol og varme i maj, har vi nu ikke været over 25 grader i én uge.

Tirsdag nåede temperaturen op på 24,5 grader i Hvide Sande, som var landets varmeste by.

Læs også Anna Sofie og Tim stod i deres livs dilemma: Abort eller livet?

Seneste sommerdag kom for en uge siden

Den seneste sommerdag, som er en dag, hvor temperaturerne et eller flere steder i landet når over 25 grader, fik vi den 16. maj.

Her kom man i København helt op på 28,0 grader, hvilket gav københavnerne den varmeste dag i maj i 105 år.

Men onsdag er der mulighed for, at vi enkelte steder i landet igen kommer over 25 grader i strålende solskin.

Læs også Intet tobakssalg på festivaler: De unge synes om idéen

Perlerække af sommerdage afslutter maj

Dagen vil dermed blive den første i en lang række af sommerdage, der ser ud til at afslutte maj, som med al sandsynlighed bliver den varmeste af sin slags nogensinde målt.

Forventede temperaturer den 23. maj 2018 klokken 15.30. Lokalt kan man også nå op på 25 grader.  Foto: TV2 VEJRET

Indtil nu har 2018 allerede budt på ni sommerdage. I hele 2017 fik vi blot 13 sommerdage.

Det er et stort højtryk over Skandinavien, som onsdag og de kommende mange dage vil give solrigt og meget varmt vejr.

I weekenden kan temperaturen nå op omkring 27 grader, hvor det bliver varmest.

01:03

VIDEO: Her kan du se vejrudsigten for onsdag og de kommende dage i Østjylland.

Luk video