Hver fjerde er inficeret med katteparasit
Forskere over hele verden har forsøgt at forstå, hvordan den lille parasit påvirker os mennesker. Nu giver et dansk studie et unikt indblik i det.
Den er så lille, at man skal se den gennem et mikroskop, men parasitten med navnet Toxoplasma Gondii - T. Gondii - har længe fyldt en del i danske og internationale forskningskredse.
Parasitten lever naturligt i katte, men omkring hver fjerde dansker er også smittet med den - og den kan faktisk påvirke vores hjerner, viser et nyt studie foretaget blandt mere end 80.000 bloddonorer.
- Langt de fleste mennesker kan fjerne parasitten helt naturligt ved infektion, men for nogle forbliver den i kroppen og kan ikke fjernes igen, siger studiets hovedforfatter, postdoc ved Rigshospitalet Kristoffer Burgdorf til TV 2.
Studiet fra den immunologiske afdeling er det største af sin slags, og har påvist en klar sammenhæng mellem den lille parasit og den psykiske lidelse skizofreni.
Men det er langt fra det eneste "katte-parasitten" mistænkes for.
Læs også
Der er sammenhæng - men hvorfor?
Blandt de personer, som havde parasitten i sig, fandt forskerne 47 procent flere med skizofreni end blandt dem, der ikke havde den. Det skriver Videnskab.dk.
- Det er en statistisk sammenhæng, vi har påvist. Ikke en biologisk. Men jeg var overrasket over, hvor tydelig den var, siger Kristoffer Burgdorf.
Resultatet skal dog ikke ses som en skræmmekampagne, fastslår forskeren. Smitte er ikke lig med en diagnose.
- Risikoen for at udvikle skizofreni er stadig meget lille og kun 0,3-0,7 procent af befolkningen udvikler det, siger han.
Alligevel er de nye opdagelser banebrydende, fordi det kan hjælpe med at løse nogle af hjernens mysterier - ikke kun i forhold til skizofreni.
Læs også
Bliver villige til at løbe risici
På verdensplan regner forskerne med, at mellem 20 og 30 procent af befolkningen er inficeret med T. Gondii. En simpel blodprøve kan afsløre det.
Smitten sker ved at spise frugt eller grøntsager, der ikke er skyllet, spise råt kød fra et dyr, der er smittet eller, som kaldenavnet antyder - ved kontakt med katteafføring, for eksempel ved at rense kattebakker eller have kat i hjemmet.
Netop fordi "katte-parasitten" er så hyppig, er det nye studie langt fra det første, der undersøger parasitten - og ej heller det første, der sætter den i forbindelse med psykisk sygdom.
Således viste der sig en sammenhæng mellem parasitten og både OCD og maniodepressiv lidelse i et hollandsk studie. Selvmord blandt kvinder sker også hyppigere blandt bærerne af T. Gondii, fastslog et andet dansk studie fra 2012.
Hos mus er det endnu mere syret: Her har parasitten vist sig at være yderst "intelligent".
Hvis en mus smittes, så bliver den tiltrukket af lugten af katteurin. Den opsøger altså sin fjende i stedet for at undgå den. Og - som man nok kan sige sig selv - så er risikoen for at blive spist af katten også større. Dermed sørger parasitten så at sige selv for at vende tilbage til sin "vært".
Selvom studier på dyr og mennesker langt fra er sammenlignelige, så er fællesnævneren, at den ellers ufarlige parasit kan have indvirken på hjernen.
Den samme "risikovillighed" viser sig tilsyneladende hos mennesker, lød det i et studie blandt amerikanske studerende, Norge, Hong Kong og Spanien fra 2018. Bærerne af parasitten startede oftere forretninger og uddannede sig indenfor entreprenørskab og ledelse - fag som typisk kræver is i maven - end deres usmittede medstuderende.
Igen er der blot tale om en statistisk sammenhæng, så hvorvidt det skyldes, hvordan parasitten påvirker hjernen, er uvist.
Kristoffer Burgdorfs studie fra Rigshospitalet har også kigget på sammenhængen mellem risikoadfærd i trafikken og T. Gondii. 2500 af de testede personer havde været skyld i eller impliceret i trafikulykker og hermed kunne forskerne se, at der faktisk var en lille statistisk sammenhæng.
Han tilføjer, at det er ét blandt mange emner, de vil fortsætte med at undersøge for at af- eller bekræfte om parasitten er koblet til risikoadfærd for mennesker.
Vil finde roden til skizofreni
Med sine vilde resultater i hånden håber Kristoffer Burgdorf, at han kan finde de bagvedliggende grunde til, at parasitten påvirker vores hjerner.
- Vi ved ikke, hvad linket er fra smitte og udvikling af sygdom. Man har altid haft svært ved at vide, hvad der sker i hjernen inden en person får diagnosen skizofreni, men det kan vores studie faktisk hjælpe os med, siger han
Forskerne er i stand til at følge testpersonerne over lang tid, fordi de har undersøgt prøverne fra bloddonorer, som typisk giver blod flere gange over mange år.
- Ofte undersøger man jo folk, når de er blevet syge. Vi kan med bloddonorstudiet undersøge folk før de er blevet syge, siger han og kalder det helt unikt.
Næste skridt bliver altså dels at se på, om der er nogle biologiske markører hos dem, der udvikler en sygdom med parasitten i kroppen. Der er endnu mange ubekendte faktorer, der kan forklare, hvorfor nogle har stor tilbøjelighed til at blive skizofrene.