Her sælger de dobbelt så mange p-licenser, som der er p-pladser

I Aarhus og sælges der flere parkeringslicenser, end der er parkeringspladser

Selvom bilister i Aarhus betaler mere for at få en licens til at parkere bilen i deres nærområde, så er det svært for stadig flere at finde en parkeringsplads i de to byer.

For der er langt flere licenser end parkeringspladser.

Ifølge sammenligningsportalen Samlino.dk står det værst til i Aarhus Midtby. Her er den samlede overbelægning på knap 123 procent.

quote Man har givet folk i byen en letbane. Men den har samlet set forringet den kollektive transport.

Almaz Mengesha, medlem af byrådet i Aarhus, Liberal Alliance

Men også i København har bilisterrne svært ved at finde en parkeringsplads. Her er der overbelægning i seks ud af ni parkeringszoner.

Sværest har bilisterne på Christianshavn det. Her har kommunen solgt 138 parkeringslicenser for hver 100 parkeringspladser.

VIDEO: Man kan mange steder oprette flere parkeringspladser på en billig måde, siger Dennis Lange, som er juridisk konsulent i FDM.

Byrådsmedlem: Det går ud over handelslivet

Blandt kritikerne af situationen er Almaz Mengesha, som er medlem af byrådet i Aarhus for Liberal Alliance. Hun mener, at man sælger parkeringslicenser i metermål.

- Man har sagt til beboerne inden for Ringgaden, at man kan købe beboerlicenser, man har bare ikke tilsvarende sørget for, at der følger nok parkeringspladser med. Alene på Frederiksbjerg ved vi, at der er 1200 parkeringspladser, men man har reelt solgt omkring det dobbelte i parkeringslicenser. Og det giver jo et problem, siger hun til TV 2.

quote Man kan mange steder oprette flere parkeringspladser på en billig måde

Dennis Lange, juridisk konsulent, FDM

Ifølge lokalpolitikeren går manglen på parkeringspladser ud over handelslivet i Aarhus Midtby.

- Alternativet til parkeringspladserne har været kollektiv transport. Der har man gjort det, at man har givet folk i byen en letbane. Men den har samlet set forringet den kollektive transport, fordi man har skåret ned på busruterne. Folk, der kommer fra steder udenfor Ringgaden, har reelt ikke nogen mulighed for at komme ind i byen, med mindre de tager deres egen bil. Og det er detailhandlen, der betaler for det, siger hun og tilføjer: 

- Cityforeningen har tidligere været ude at sige, at de oplever en nedgang i handlen, fordi folk tager til storcentrene og ud af byen for at handle.

Rådmand: Den politiske vilje er der ikke

Selvom Aarhus er en by i vækst, hvor der hele tiden kommer flere beboere til, så kan den aarhusianske rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), ikke love, at problemet vil blive løst nu og her. Snarere tværtimod.

- Det er kun muligt at oprette flere parkeringspladser, hvis der er et flertal i byrådet, der gerne vil levere flere pladser. Og det er der ikke på nuværende tidspunkt, siger han og tilføjer:

- Der er lige vedtaget en ny parkeringspolitik, der medfører, at der ved nybyggeri kun kan kræves halvt så mange parkeringspladser som tidligere. Det betyder jo, at der kommer flere mennesker og flere biler, men færre parkeringspladser. Det er et resultat af den politik, der bliver ført af flertallet i byrådet med borgmesteren i spidsen.

VIDEO: Vi skal levere flere parkeringspladser i Aarhus, men det kræver at borgmesteren er med på planen, lyder det fra rådmand for teknik og miljø i Aarhus, Bünyamin Simsek (V).

Både billige og dyre løsninger

Også fra bilejernes interesseorganisation, FDM, lyder det, at det langt hen ad vejen handler om politisk vilje og prioritering.

- Man kan mange steder oprette flere parkeringspladser indenfor de eksisterende rammer - både på en billig måde og på en dyr måde, siger Dennis Lange, som er juridisk konsulent i FDM.

Han peger på, at man som en relativt billig løsning for eksempel kan lave kantstensparkering til skråparkering. Og som en dyrere løsning kan man bygge nye parkeringshuse og -kældre.

- Det handler om politisk vilje. Desværre må vi sige, at der i løbet af en årrække i de store byer ikke har været politisk opbakning. Tværtimod har der været en politisk vilje til at genere bilisterne så meget som muligt, konstaterer han.

Hans Frost og Tom Kronbo - F.A.K bokseklub fylder 100 år

playLegendarisk bokseklub fylder 100 år – fejrer det ved at vække fortiden til live

Plejehjem

play Ældre Sagen: Her går Styrelsen for vidt

20190122-155819-5-1920x1281we

play Hundredevis af tomme fustager hos bryghus: - Det er jo ikke sjovt

20010820-124611-L-1440x2160we

playEvald Krog er død - 76 år gammel

Retten i Randers

Rumænsk mand idømt fem års fængsel for hjemmerøveri mod ældre kvinde

Dagli'Brugsen

play Sur smiley gør ondt: Ny brugsuddeler starter med at rydde op