Her får man forårsagtigt vejr mandag

Med solskin mange steder, temperaturer op mod fem graders varme og rolige vindforhold kan mandag blive ganske forårsagtig

Særdeles smukt martsvejr den 18. marts 2018. Foto: Jørgen Boserup / Privatfoto

Efter en særdeles smuk søndag, venter der os en iskold nat med temperaturer, der kan falde ned til mellem fem og ni graders frost, hvor det bliver koldest. 

Men selvom mandag morgen starter med at være vinterkold, så stiger temperaturerne hurtigt i løbet af formiddagen.

Allerede før middag vil man i størstedelen af landet have temperaturer på over frysepunktet, og når det bliver varmest først på eftermiddagen, vil man flere steder have temperaturer mellem tre og seks graders varme.

Skyer kan drille mod vest

Mandag starter med stort set skyfrit vejr, men som dagen skrider frem, breder højtliggende skyer sig ind over Jylland fra nordvest. 

Dagtemperaturer mandag eftermiddag Foto: TV2 VEJRET

I den sydøstlige del af landet vil solen skinne fra en næsten skyfri himmel hele mandagen. Foto: TV2 VEJRET

Enkelte vejrmodeller antyder endda, at det kan ende overskyet, og at der sågar kan komme lidt finregn. 

Jo længere mod sydøst man befinder sig i landet, jo pænere bliver morgendagen, og mange steder vil man med martssolens hjælp og en blot svag til jævn nordvestlig vind kunne føle, at foråret for alvor nærmer sig - også rent vejrmæssigt. 

Se vejrudsigten for mandag og de kommende dag i videoen herunder:

01:10 Luk video
I samarbejde med tv2.dk