Her er bakteriebomberne på de danske arbejdspladser

Arbejdskontorer bugner af skjulte smittekilder, der nemt kan undgås

Ting, du rører ved, er ikke altid rene, selvom de ser sådan ud. De kan derfor nemt være en smittevej. Rengør dit tastatur, skrivebord og telefon med jævne mellemrum - især, hvis du deler det med andre. Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

- Der er mange, som bruger dørknappen dagligt, så det skal nok blive rigtig spændende, siger Tonny Nielsen.

Han er direktør i hygiejnevirksomheden Food Diagnostics fra Grenaa, som hver dag udfører hygiejnekontrol hos danske og udenlandske virksomheder.

TV 2 fået lov til at komme med.

Læs også Kinesiske byer kæmper om at lave tro kopi af Randers

I den ene hånd har Tonny Nielsen en vatpind, som han stryger over dørknappen på kontoret i virksomheden Carl Ras. I den anden har han et apparat, der måler niveauet af organisk og uorganisk materiale såsom støv, madrester, kalk og hudfedt - eller det, mange kender som snavs.

Begge dele skal bruges til at finde det, han kalder "hygiejnens blinde pletter". Det er steder, der sjældent opfattes beskidt for det blotte øje, men som i virkeligheden er deciderede bakteriebomber, der kan lægge medarbejdere ned på stribe.

Læs også Se kortet: Her er de 130 pesticideramte og lukkede vandboringer

Og dem er der masser af på de danske arbejdspladser, siger han.

- Det er typisk steder, som deles af mange mennesker - for eksempel tastaturer, dørhåndtag og dørknapper - der udgør de værste smittekilder i dagligdagen, siger Tonny Nielsen.

Nederst i artiklen kan du få gode råd til, hvordan du nemt kan være med til at forbedre hygiejnen på din arbejdsplads.

Sygdom kan undgås

Ligesom resten af landets arbejdsgivere er ledelsen hos Carl Ras begyndt at forberede sig på, at der formentlig kommer flere sygemeldinger fra deres medarbejderstab. Sæsonen for febernætter, snottede næser og dårlige maver er nemlig gået i gang.

Hvad er korttidssygefravær?

Med "korttidssygefravær" menes sygefraværsperioder på under fire uger. 

Der kan være forskellige årsager til korttidssygefravær. Det kan blandt andet være:
 

  • Forskellige infektionssygdomme
  • Sygdomme i muskler og/eller skelet
  • Problemer med mentalt helbred
  • Sygdomme i nervesystemet

Men med en forebyggende indsats kan man faktisk undgå, at sygdommen spreder sig, fortæller Tonny Nielsen.

Og det er ikke kun godt for helbredet, men også for økonomien.

I 2017 havde en gennemsnitlig lønmodtager 8,3 sygedage om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af korttidssygefraværet skyldtes især infektionssygdomme som forkølelse, diarré og halsbetændelse, viser tal fra MedHelp, der administrerer sygefraværsordninger for offentlige og private virksomheder.

Læs også Fed mad sender forspiste østjyder på hospitalet: - Julen er den perfekte storm

Dansk Arbejdsgiverforening har regnet på det, og de skønner, at korttidssygefraværet groft regnet koster 19 milliarder kroner - udelukkende for lønomkostninger i forbindelse med sygdom.

Men over halvdelen af sygedagene kan ifølge Rådet for Bedre Hygiejne reduceres, hvis bare der stilles skarpt ind på ét konkret område: håndhygiejne.

Kontormedarbejdere har mere beskidte hænder, end de tror

Mere fokus på renlighed på kontoret vil ikke kun give medarbejderne færre dage i sygesengen, men også en besparelse på omkring 5,5 milliarder kroner årligt for lønomkostninger.

Læs også HPV-vaccine hitter: Fire gange så mange piger takker ja

Det ville særligt også gavne folk, der arbejder på kontor, hvis de blev bedre til at vaske hænder, lyder det fra Rådet for Bedre Hygiejne.

- Det er en intuitiv fejlslutning blandt kontormedarbejdere, at det, de laver, er rent. De har ofte en opfattelse af, at håndvask kun er nødvendig, hvis de har visuelt beskidte hænder, siger sekretariatschefen for Rådet for Bedre Hygiejne, Lars Münter.

02:07

VIDEO: To aarhusianske kvinder har startet et nyt koncept, hvor de sammen med frivillige østjyder samler affald fra Aarhus’ gader og stræder. Videoen er fra den 8. november.

Luk video

Anderledes er det ikke blandt de medarbejdere hos Carl Ras, der bruger mange arbejdstimer bag skrivebordet dagligt. 

- Når man træder ind på arbejdet, er det som at træde ind i sit hjem. Man tænker ikke rigtig over, at man bør vaske sine fingre meget mere, end hvad man gør, siger Ulrik Skovgaard-Mortensen, arbejdsmiljøformand hos Carl Ras.

Han bliver bakket op af sin kollega.

- Jeg tænker, at vi alle sammen er ordentlige mennesker, der husker at vaske hænder, når vi har været ude på toilettet. Derfor bruger jeg ikke så meget tid på at tænke over, at jeg skal gå ud til håndvasken, siger Maya Bjørn Langskov, der er grafisk designer hos Carl Ras.

Læs også Skovområde sikrer rent drikkevand til fremtidens generationer

Til trods for, at TV 2 har talt med medarbejdere, der er flittige ved håndvasken, er det ikke helt nok til at få sygefraværet til at dale. 

God håndhygiejne handler nemlig ikke kun om, at man som enkeltperson er omhyggelig, men gerne at alle er med, for beskidte hænder transporterer skidt fra A til B, forklarer Lars Münter. 

Det er godt at få luftet ud, og det gøres mest effektivt og energivenligt ved at skabe kortvarigt gennemtræk. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Derfor vil stikprøverne også kunne afspejle, hvor overførslen af bakterier og snavs tit sker på arbejdspladsen.

Og der er særlig god grund til at være omhyggelig med håndvasken efter berøring ved disse steder, for det er også der, sygdomsfremkaldende bakterier og virus ofte gemmer sig.

Læs også VIDEO: Lisbeth og indkøbsvognen fik ét minut til at tømme Brugsen

-  Vi lever i en verden i symbiose med en masse bakterier. Undersøgelsen viser derfor en verden, der normalt er usynlig for os, og de gør os opmærksomme på, at der er noget, man skal huske at tage højde for, siger Lars Münter.

Stafylokokker på tastaturet

I alt udførte Tonny Nielsen 55 stikprøver, der både fokuserede på snavs og indholdet af bakterier. 

Efter få sekunder faldt de første 11 domme, hvor de højeste mængder af snavs blev fundet på skraldespande, køleskabshåndtag, dørknapper og tastaturer.

- Det er smitteveje, som de fleste medarbejdere i virksomheden er i kontakt med i løbet af dagen, siger Tonny Nielsen. 

Læs også Sådan skal du sortere dit juleaffald på genbrugspladsen

Tre prøver afslørede også, at der var spor af bakterien gule stafylokokker, som i værste fald kan forårsage forskellige infektioner såsom bylder og madforgiftning.

Bakterien sidder på huden og i næsen hos cirka halvdelen af befolkningen, og derfor undrer det ikke Lars Münter, at bakterien blev fundet på overfladerne.

Mange kontorer har programlagt rengøring. Det vil sige, at du kan hjælpe til, at rengøringen på din arbejdsplads bliver så god som mulig, hvis du selv sørger for at orientere dig om, hvornår dit skrivebord bør være ryddet, affald være fjernet og bord og stol stillet på plads. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

- Det er en indikator for, at folk har pillet sig på huden eller i næsen og senere rørt ved tingene uden at have vasket fingrene i mellemtiden, forklarer han og fortsætter: 

- Det er en naturlig fejlslutning hos nogle, at man opfatter sig selv som 100 procent ren. Desværre er det ikke altid tilfældet, for mange glemmer alle de gange, man piller sig i næsen, øret eller andre steder på kroppen.

Læs også Sådan holder Dronningen sin første jul uden prins Henrik

Derfor er det ifølge Rådet for Bedre Hygiejne særlig vigtigt at huske, at tingene ikke nødvendigvis er rene, blot fordi de ser sådan ud.

- Hvis nu biler og lastbiler var usynlige, ville det være noget sværere at passe på i trafikken. Det er grundlæggende det samme, der gør sig gældende med hygiejne. Der er en livlig trafik i mikrobiologi. Man skal derfor lære sig nogle måder, hvorpå man i en hygiejnisk forstand skal se sig for eller respektere det røde lys. 

Og meget tyder på, at både rengøringspersonalet og medarbejderne hos Carl Ras har godt styr på hygiejnen. De resterende 41 prøver afslørede nemlig, at der overordnet var rigtig rent på kontoret.

Det er dog langt fra tilfældet på alle arbejdspladser.

Nedenstående kan du derfor finde gode råd til, hvordan du nemt kan være med til at forbedre hygiejnen på din arbejdsplads.

1 - VASK HÆNDER PÅ DE RETTE TIDSPUNKTER

  Foto: Jeppe Michael Jensen - Ritzau Scanpix

Vask hænder før du spiser, efter toiletbesøg og hvis du har nyst i hænderne eller pudset næse.
 

2 - RENGØR TASTATUR, SKRIVEBORD OG TELEFON

  Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

Ting, du rører ved, er ikke altid rene, selvom de ser sådan ud. De kan derfor nemt være en smittevej. Rengør dit tastatur, skrivebord og telefon med jævne mellemrum - især, hvis du deler det med andre.
 

3 - BRUG HÅNDSPRIT

 

Brug håndsprit med hudplejemiddel til desinfektion af hænderne, når du ikke kan komme til at vaske hænder. Håndsprit er ofte tilgængeligt på arbejdspladsen, for eksempel i kantinen, i receptionen eller i mødelokaler.

Håndsprit har dog dårlig virkning på beskidte eller våde hænder, og bør ikke anvendes som erstatning for håndvask på toilettet – der er håndvask altid bedst, så snavs bliver vasket helt væk fra hænderne.

 

4 - NYS IKKE UD I LUFTEN

  Foto: Flickr

Nys, host og puds ikke næse ud i luften, men i engangslommetørklæder, som smides i skraldespanden efter brug. I en snæver vending kan man nyse ind i albueleddet eller overarmen, så smitten ikke spredes til alle sider.

 

5 - BLIV HJEMME NÅR DU ER SYG

  Foto: Maria Hedegaard - Ritzau Scanpix

Hvis du alligevel skulle blive syg med noget smitsomt som influenza og diarre, kan du skåne dine kolleger for smitte ved at blive hjemme fra arbejde.
 

6 - HUSK AT RYDDE OP

  Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Mange kontorer har programlagt rengøring. Det vil sige, at du kan hjælpe til, at rengøringen på din arbejdsplads bliver så god som mulig, hvis du selv sørger for at orientere dig om, hvornår dit skrivebord bør være ryddet, affald være fjernet og bord og stol stillet på plads.
 

7 - SKYL FRUGTEN

 

Har I frugtordning, så husk altid at skylle frugten inden du spiser den.

8 - LUFT UD

  Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Det er godt at få luftet ud, og det gøres mest effektivt og energivenligt ved at skabe kortvarigt gennemtræk.

Kilde: Rådet for Bedre Hygiejne